Udtrykket ”økonomisk migrant” har en kedelig klang hjemme i Danmark. Det symboliserer den slags fremmede, der ikke er reelle flygtninge, men kommer for at opnå en bedre økonomi. Dette betyder oftest i praksis, at få andel i det danske velfærdssystem som nyder, uden at yde. Jeg er også immigreret, og økonomi har faktisk en ret stor andel i det.
Forskellen er så, at jeg er yder – jeg er selvforsørgende og betaler afgifter og moms af mit forbrug foruden lidt skat – nydelsen består af besparelse og større livsværdi.
”I quit UK over cost of living - now I live well for £800 a month but miss one thing” – på dansk: »Jeg forlod Storbritannien på grund af leveomkostninger, nu lever jeg godt for £800 om måneden, men savner én ting« – var overskriften på en artikel i den britiske avis The Mirror.png)
den 12. juni 2026.
45-årige Robert Hoadley skiftede Portsmouth ud med Chiang Mai i Thailand og omkostninger på £3.000 – 26.000 kroner – om måneden blev til £800, svarende til knap 7.000 kroner. Kun en spids over en fjerdedel af de tidligere, månedlige omkostninger.
Robert siger til The Mirror, at hverdagen i Thailand er betydeligt mindre stressende. Han fremhævede lavere leveomkostninger, overkommelige fritidsaktiviteter og et bredere udvalg af livsstilsmuligheder, herunder fitnesscentre, caféer, swimmingpools og udendørsaktiviteter. Han bemærkede også, at pints – cirka ½ liter øl – kan koste så lidt som £2 (17 kroner), selvom han siger, at han nu drikker mindre end han gjorde i Storbritannien og fokuserer mere på sundhed og fitness.
Generelt er leveomkostninger i Thailand omkring det halve af de danske, målt af forskellige globale Cost of Living-indeks. I realiteten mindre, især udenfor storbyer. Udover muligheden for helårssommer, så kvittede jeg også Danmark på grund af leveomkostninger.
Robert solgte alt hjemme i Storbritannien og flyttede til Chiang Mai – jeg solgte alt hjemme i Danmark og flyttede permanent til en paradis-tropeø da jeg var 56 år.
Det Robert mangler, er venner og familie – foruden den britiske humor, sarkasme og drillerier – han savner også visse fødevarer og den traditionelle pubstemning.
Og mine danske venner, dem ser jeg faktisk også mere til hernede, end jeg gjorde derhjemme. De kommer nemlig på ferie og besøger mig. Og så har vi masser af tid sammen, hvor tid hjemme i Danmark var knap, alle havde så travlt.
Jeg tør næsten ikke tænke på, hvad svarende til min livsstil hernede ville koste i dag, hvis den skulle udleves hjemme i Danmark. Bare varmeregningen ville være et grufuldt mareridt. Det var den faktisk allerede, da jeg fraflyttede for 20 år siden, hvor jeg blev klar over, at en dansker overlevede et helt år i Thailand for det samme, som jeg betalte for varme i løbet af en gennemsnitsvinter. Bemærk dog ”overlevede”, de flestes livsstil ville trods alt fordre et lidt større beløb.
Mine leveomkostninger hernede er en spids højere end Roberts – vi er to mennesker i husstanden foruden de katte, som lader os logere i deres hus – og min livsstil er også lidt anderledes. Jeg drikker for eksempel aldrig øl, men gerne et glas vin eller to til aftensmaden. Jeg føler ikke, at jeg mangler noget i det daglige og har indenfor min budgetramme stort set råd til det, jeg har lyst til.
Daglige leveomkostninger er reelt et sted mellem det halve og en tredjedel af de danske – det afhænger naturligvis af personlig livsstil og dermed forbrug – men dertil kommer så en form for ”herlighedsværdi”, der inkluderer bolig og især beliggenhed. Den kan være med til, at de samlede udgifter – set i forhold til udgiften for noget af samme slags i Danmark – bliver væsentligt lavere.
Jeg er så heldig, at have et hus i første strandrække, hvilket er vurderet højt i Danmark og derfor med høj bolig-beskatning. Skal jeg have det med i beregningen for noget tilsvarende derhjemme, så ville jeg nok skulle op i en for mig nok uopnåelig løn- eller pensions-klasse – brutto svarende til omkring fire gange mine samlede leveomkostninger hernede, måske mere – alternativt brænde opsparingen af i løbet af ganske få år. Så kort sagt, hver gang jeg skulle betale en krone hjemme i Danmark, slipper jeg med en 25-øre hernede – og det passer ganske godt med, hvad Robert fortalte til The Mirror. Og de få år med en form for dansk ”luksusliv” var såmænd nok allerede slut, før jeg knap et årti senere blev gammel nok til at få udbetalt min folkepension.
Der skal helst noget opsparing med hjemmefra – størrelsen af denne er så relativ i forhold til forventninger og livsstil – hvis migrationen skal minde om et drømmeliv, men mindre kan sagtens gøre det.
Folkepension og en klat ATP oveni rækker ikke til noget særligt hjemme i Denmark. Hernede er selv bare det beskedne grundbeløb med lidt supplering ikke så ringe endda – hvis helbredet rækker, da man som fraflytter mister sin gratis sygesikring – og da jeg både har lidt på kistebunden og folkepensionens grundbeløb samt angiveligt en fornuftig sundhedstilstand, er jeg blevet en lykkelig økonomisk migrant…🙂
Se også:
Aktuelt…
Seneste tilføjelser…
Du kan følge andre danske i Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand, hvor du også kan kommentere og selv starte en tråd, hvis du bor i Thailand, påtænker at bosætte dig der, eller er trækfugl og opholder dig en del af året i Smilenes Land…
2
wIMG20260414111931_Getting_old.jpg)
