Om at købe ejendom og bygge i Thailand:

Lidt om at bygge hus i Thailand 2:
Byggesjak, fundament og betonkonstruktion samt det spirituelle

5. juli 2026

Den første del af dit kommende drømmehus i paradis er et solidt fundament og en stærk jernbeton-konstruktion, som er det bærende element. Men inden du går rigtigt i gang, skal du måske lige have lidt astrologisk numerologi med, for at finde den rigtige lykkedato til, at begynde byggeriet – ellers kan det risikere, at gå grueligt galt.

• Indledning
• Byggesjakket
• Opmåling og fundament
• Spirituel forberedelse
• Lidt vigtigt om cement
• Kan godt virke gammeldags
• Pest Control
• Et lille råd
• Bedre end fyraftensbajer
• Andre tråde nævnt i teksten

 

Det første du eller din entreprenør skal sikre sig er, at der er vand og elektricitet på byggepladsen. Sidstnævnte kan du få tilsluttet med en midlertidigt elmåler fra MEA (Metropolitan Electricity Authority) i Bangkok og PEA (Provincial Electricity Authority) i resten af landet, til en lidt højere pris pr. enhed – kWh, kilowatt-time – en permanent el-tilslutning forudsætter en ”blå husbog”, som du først kan få udstedt, når byggeriet er 80% færdigt. Du skal betale et depositum i begge tilfælde, måleren aflæses normalt til betaling af forbrug hver måned.

Hvis ikke der er offentlig el ført frem til din ejendom, skal du selv bekoste opsætning af elmaster og ledningsføring. Det vil være MEA eller PEA der udfører arbejdet for din regning. Når først elmaster er rejst og ledninger fremført, er det offentligt og andre kan tilslutte sig ”din elforsyning”. På din egen parcel – efter elmåleren – er eventuelle master og ledningsføring privat.

Du kan sagtens være din egen entreprenør, men det kræver både en del indsigt i at bygge eller professionel baggrund med i baggagen fra Danmark. Desuden skal du enten kunne tale thailandsk – nok ret godt – eller have en partner, som både forstår fagord på såvel udenlandsk som thailandsk. Du skal i så fald selv stå for en del eller alle materiale indkøb, aftaler med håndværkere og kontrakter med underleverandører.

Sidstnævnte kan godt fordre lidt indsigt i thailandsk kultur. Der har været tilfælde, hvor den thailandske underleverandør eller specialist ikke har været enige med gør-det-selv-entreprenøren, og det har mig bekendt ikke været til entreprenørens fordel.

Hvis du er fuld D.I.Y. – ”gør det selv” – entreprenør, vil jeg anbefale dig at erhverve Philip Bryces engelsksprogede bog How to Buy Land and Build a House in Thailand fra Paiboon Publishing. Fagudtryk er oplistet på engelsk efter relevante afsnit og oversat til thailandsk. Desuden går bogen i dybden med thailandsk byggemetode, hvilket ikke er strengt nødvendigt, hvis du blot er overordnet interesseret i dit eget husbyggeri. Du kan både købe bogen online – for eksempel fra Amazon – og i de fleste velassorterede thailandske boghandlere, der sælger engelsksprogede bøger.

Vælger du, som jeg gjorde det, at være egen ”project manager” – projektleder – kan du både have udbytte af ovennævnte bog og læse videre på dansk her i tråden, eventuelt blot det sidste…
 

Byggesjakket

Du vil angiveligt opleve, at nogle udvalgte fra din entreprenørs byggesjak vil begynde med at opføre en barak og flytte ind på byggepladsen. Deres opgave er – ud over at være en del af bygningsarbejderne – at være sikkerhedsvagt, så stål til armeringen, redskaber og træ ikke bliver stjålet. Der vil også blive ”installeret” et toilet til arbejderne, ofte er det bare en sivebrønd med cementringe. Når byggeriet er færdigt, vil sivebrønden normalt blive tømt af en slamsluger, før den tildækkes.

Nogle steder vil byggesjakket være lokalt, men ofte består det delvist eller overvejende af gæstearbejdere fra Cambodja, Laos og Myanmar. De bor i barakker i et område godkendt til gæstearbejderophold og køres til og fra byggepladsen på ladet af en pickup-bil eller lastbil.

Min thailandske entreprenør havde to formænd og to byggesjak, hvoraf mange bar ens blå eller grå trøjer med navn på, for et andet firma. Min entreprenør var nemlig underleverandør for et par udenlandsk medejede selskaber, som byggede luksusvillaer med havudsigt oppe i Koh Samuis bakker. Firmaerne havde ikke selv byggesjak, men kontraherede dem og bad så om, at arbejderne bar deres ”uniform”, så de fremstod som selskabets egne arbejdere, hvis en bygherre kom forbi. Og byggesjakket var glade, for så var der gratis arbejdstøj.

En del arbejdere er ægtefæller, hvor konerne også er med i byggesjakket. Kvinderne udfører ofte det lidt ensformige arbejde – det kan kaldes ”slavearbejde” – og er tillige de, der bærer cementspande, mursten og blokke op, samt blander cementmørtel. De er det, vi i gamle dage kaldte ”murerarbejdsmænd”.

Byggesjakket vil ofte være på dagløn og mændene får tit lidt mere end konerne. Det er heller ikke sikkert, at der er betalt arbejde hver dag til konerne, men de kan godt være med på byggepladsen alligevel, for ikke at kede sig. Migrantfamilierne kan også have deres mindre børn med på byggepladsen, der tillige kan fungere som en fremragende ”byggelegeplads”.

I sjakket, der byggede mit hus, fik mændene 10% over mindstelønnen og konerne 10% mindre end mindstelønnen, der den gang – i 2009-2010 – var 200 baht (cirka 40 kroner) om dagen. I 2026 er mindstelønnen det dobbelte, 400 baht om dagen. Desuden var der barakker til at bo i. Arbejdsdagene var 8 timer plus 1 times middagspause, og fri hver anden søndag samt dagen efter den månedlige lønudbetaling. Sidstnævnte en praktisk foranstaltning, da nogle arbejdere alligevel ville være rimeligt uarbejdsdygtige, dagen efter de fik deres løn.
 

Opmåling og fundament

Når din grund er ryddet og nivelleret, skal dit hus opmåles og markeres, det vil sige centrum for hver af de bærende søjler. Hvis du forventer at møde en landinspektør, tager du fejl, det klarer byggesjakkets formand og det foregår med et omkransende træskelet, snore, målebånd og et lod.

Og så skal der ellers graves ud til solide fødder under de bærende søjler. Min entreprenør sagde, at de graver ned til jorden er fast, så den kan bære vægten af huset. Dernede samles et stålskelet med træforme omkring, til at støbe søjlefødderne – i mit hus delte flere søjler store solide fodstykker.

De fleste vil i dag bruge en gravemaskine – på pæredansk, en gravko, hvilken betegnelse opstod i slutningen af 1920'erne som en sjov fordrejning af firmanavnet ”Grave-Compagniet”, forkortet som ”Grav Co.”, der importerede nogle af de første gravemaskiner til Danmark – en sådan tingest hedder ”Excavator” på engelsk for en gravemaskine, og ”Backhoe” for en såkaldt rendegraver, som er en traktor med en skovl foran og gravearm bagpå.

Den slags fine udtryk kommer du imidlertid næppe langt med i Thailand, for her har man – same-same but different – også et lokalt kælenavn for en gravemaskine. Og nej, det er ikke ”digger cow” eller tilsvarende på thailandsk, men derimod ”makro” (แม็คโคร), der egentlig er en forvanskning af ”rot khut” – รถขุด, som betyder bil+grave – en gravebil. Kælenavnet stammer angiveligt også fra de første store udenlandske entreprenørmaskiner, der kom til landet, eller er en kobling til det græske ord makros, der betyder stor. Thailændere bruger i dag ordet makro om alle typer gravemaskiner.

Hos min næsten nabo med et kommende luksushus, blev der derimod gravet ud med håndkraft – også til hans pænt store svømmepøl, sidstnævnte tog en månedstid – jorden blev båret op af hullet i flettede kurve af byggesjakkets kvinder.
 

Spirituel forberedelse

Der kan være lidt ritualer forbundet med, at bygge et hus. Det er der sådan set også i Danmark, både med ”første spadestik” og ”rejsegilde”. Ritualerne markerer overgange i byggeriet, fungerer som tak til de involverede og sikrer bygningens fremtid. Læg især mærke til det sidste, ”sikrer bygningens fremtid”!

Hernede i amazing Thailand begynder det allerede før ”spadestikket”, nemlig med at finde den rigtige dato til spadestikket og påbegynde det egentlige byggearbejde.

Når jeg omtaler det lidt udførligt, er det ud fra ”skik følge eller land fly”. Du kan springe dette afsnit over, hvis du ikke er til den slags ”overtro” – klik her – men dit byggesjak kan godt gå meget op i de spirituelle ritualer og vil sætte pris på, at bygherren – dig og mig, dengang jeg byggede mit hus – er med.

Buddhismen her ingen gud, så der er frit valg på alle hylder, herunder alskens esoteriske væsener i form af ånder – og dem skal man helst være på god fod med, så de ikke bliver irriterende poltergejster. Du vil ofte se, at der ofte står et åndehus til jordstykkets ånder på en byggeplads. Du kan læse lidt mere om disse og en masse andre luftige skabninger i tråden, Det gælder om at være på god fod med ånderne.

Og lad mig huske at tilføje, at min ”next door neighbor”-bygherre, elegant sprang denne ceremonielle disciplin over – sikring af bygningens fremtid – til gengæld har hans kostbare luksus-palæ været hærget af alskens ulykker, selvom byggesjakket afholdt en ceremoni for jordstykkets ånder.

Min indfødte entreprenør konsulterede en udvalgt munk med evner ud i astrologi og numerologi, på mine vegne. Munken fandt frem til den rigtige dato og ”the lucky post” – lykkesøjlen – som er den første, der skal støbes fundament under. Det svarer til, at vi symbolsk tager første spadestik.

Min nabo dengang, en ældre fransk dame, hvor jeg boede i en lille lejet bungalow, var sandsigerske. Del vil sige, at hun kunne forudsige fremtiden eller afsløre skjulte ting, som ligger uden for almindelig menneskelig fatning. Hun anvendte tarotkort og pendul.

Jeg spurgte om jeg måtte låne et pendul – jeg var faktisk engang ret god til at pendulere – og med tegningens grundplanen over fundamentet udfoldet på mit verandabord, begyndte jeg at tjekke hver enkelt søjle, indtil pendulet gik amok og snurrede lystigt rundt om en enkelt af dem: Ergo, det måtte være lykkesøjlen.

Om morgenen på den forudsagte dato for byggeriets begyndelse, var jeg ret spændt på, hvor min entreprenør ville sætte et stålskelet til den føste søjle – lykkesøjlen – om den nu var den samme, som jeg havde penduleret mig frem til. Min søde thailandske kæreste havde to små stykker guld med – et thailandsk på 23 karat og et stykke farang-guld fra mig på 14 karat – som begge skulle støbes med i lykkesøjlens fod.

Og sådan er verden nogle gange forudsigelig forunderlig, thi munkens numerologiske søjlevalg passede fuldstændig med mine så angiveligt ”fremragende” pendulevner. Med palmegrene og stofbånd blev stålskelettet rejst og seniorformanden sørgede sammen med entreprenøren for, at jordstykkets ånder blev behaget med både røgelse, mad og drikke.

En stor cementbil ventede parat til at starte fundamentet, men først skulle bygherren – som var min kæreste, vor lille datter og jeg – hver hælde en spand cement ned på lykkesøjlens fundament, ovenpå guldstykkerne. Og så blev der ellers lagt slisker ud, så beton kunne glide ned i en lind strøm. Når cementbilen var tom, holdt den næste allerede klar til at bakke ind på byggepladsen.
 

Lidt vigtigt om cement

Cement hærder ikke ved at tørre, men gennem en kemisk proces kaldet hydratisering, hvor cementen reagerer med vand og danner krystaller. Processen starter, så snart vand tilføres, og fortsætter i flere uger. Da processen er kemisk og ikke kræver luft, kan cement faktisk hærde, helt dækket af vand.

I løbet af de første timer begynder cementen at binde og overgår fra flydende til fast form. Materialet bliver hårdt, men langt fra stærkt. Efter 3 til 5 døgn har cementen opnået omkring halvdelen af sin fulde styrke. I denne periode er det vigtigt at holde overfladen fugtig, så den ikke udtørrer og revner. Du vil ofte se, at bærende søjler omvikles med plastikfilm, for at holde på fugten.

Hvis vandet fordamper for hurtigt, stopper den kemiske proces, og strukturen bliver svag. Overfladen skal derfor holdes fugtig. Det sidste kan det godt knibe lidt med hernede, hvor sol og varme er fremragende hjælp til, at udtørre især et betondæk som etageadskillelse. Hver gang, der blev støbt betondæk var jeg på mærkerne med, at det skulle vandes inden byggesjakket kørte fra pladsen.

Hvis cementen ikke holdes fugtig, kan der opstå sprækker. Det er især skidt, når der støbes gulv eller etageadskillelse. Til badeværelsesgulv bruges vandfast cement, hvor der er tilsat additiver, der forsegler de små hulrum – porer – i cementen. Det samme er naturligvis tilfældet, hvis du skal have en svømmepøl.

Måske man skal overveje, at der bruges vandfast cement til både søjler, bjælker og etagedæk – det koster nogle få hundrede baht pr. kubikmeter, svarende til omkring 10% til 15% højere færdigblandet cementpris – herved undgås sprækker, og at fugt komme ind til stålet.

Det er også vigtigt, at cement kommer godt ned i støbeformene, så der ikke er hulrum og luftbobler. Ofte vil der stå en arbejder med en lang pind eller stok og ruske i cementen, når den løber ned i en støbeform til for eksempel en søjle. Den lille video herunder viser støbning af min indvendige trappe, hvor manden med pinden sørger for, at cementen kommer godt ned i formen. Samtdig kan du se, hvorledes en lang række arbejdere langer spande med beton fra cementbilen.

Hvis regnvand og CO₂ fra luften kan trænge ind i den porøse beton, fjerner det betonens naturlige rustbeskyttelse. Når vandet og ilten rammer jernet, begynder det at ruste. Da rust fylder 3-4 gange mere end rent stål, vil jernet udvider sig inde i betonen, hvilket skaber et enormt pres, som løfter betonen indtil den til sidst revner og skaller af, kaldt betonsprængning.

Hvis cementen ikke sprænger, men kun løfter sig, bruges nogen gange også ordet betonpest – et ord der tillige anvendes om beton, der bobler op, fordi det ikke er blandet ordentligt.

Hvis du så rigtigt godt efter på billedet i begyndelsen af cement-afsnittet, bemærkede du, at stålarmeringen i søjlefødderne var hævet over sandet og stod på nogle sten – billedudsnit til højre – så den færdigblandede beton kom hele vejen rundt om og nedenunder.

Det samme gælder ved etageadskillelse, stålgitteret skal helt indkapsles i beton, når der støbes.

Det er også en fordel at tilsætte vandfast additiv når der blandes cementmørtel til pudsning. Mange bygninger har sprækker i pudset, som efterfølgendes udfyldes, før der males. De kan dog forsat være synlige, især når malingen bliver ældre, og i særdeleshed, hvis der ikke grundet ordentligt med ”primer” under farvelaget.

En anden mulighed er et lag skim coat, som er et meget tyndt lag cementbaseret puds-materiale. Det bruges som et sidste forberedelsestrin til at udglatte ufuldkommenheder, skjule pletter og skabe en fejlfri, jævn overflade, der er klar til maling.

Jeg brugte vandfast cementmørtel – hernede er mørtel faktisk beton, 1/4 cement og 3/4 sand – til pudsning og havde ingen revner, der skulle spartles ud. Måske er det slet ikke en udgift, at tilsætte vandfast additiv, hvis spartelmasse og tid – eller skim coat og påføring af dette – medtages i regnestykket.

Primer og maling er dog også en meget væsentlig bestanddel for, at det udvendige holder sig pænt i længere tid. Mere om det i en efterfølgende tråd, hvor jeg vil fortælle om mine erfaringer med at male huset.

Jeg brugte også vandfast færdigblandet cement – det vil sige, den kom med cementbil – til min indkørsel. Den er stærk og uden sprækker – i modsætning til de andre cementveje i området – og stadig perfekt efter 16 år. Det er et relativt lille ekstra beløb, der kan være givet godt ud.

Fordelen ved beton levering med cementbil er blandt andre, at den er perfekt blandet/mixet, hvor en håndblanding i en balje ikke altid bliver mixet godt nok. Både almindelig cement blandingsmaskine og den højeffektive tvangsblander – der sikrer en markant hurtigere blandetid og mere ensartet, klumpfri masse – er relativt sjældne syn hernede.

Dog vil en del beton og puds alligevel blive blandet lokalt – blandt andet, når der lægges klinkegulv og vægge pudses – hvilket oftest foretages i en stor balje, hvor sand og cement blandes og tilsættes vand. Hvis cementen ikke er blandet ordentligt – hvilket både kan være mikset af sand og cement, såvel som for meget vand – kan det resulture i, at beton eller puds senere bobler op.

Der skyldes tit en kemisk ekspansion i selve betonmassen og kan have flere årsager. Blandt andre nævnes, at den kan have været udsat for meget høje temperaturer under den allerførste hærdning, for eksempel støbt i bagende sol. Det kan også skyldes alkali-kisel-reaktion med urenheder af sulfat fra blandevand eller sand, der over tid reagerer med de hydratiserede mineraler i cementen og danner krystaller. Disse krystaller fylder betydeligt mere end de oprindelige cementmolekyler, når de vokser inde i betonen, hvilket får den til at udvide sig. Hvis det skyldes alkali-kisel-reaktioner, er processen svær at stoppe, da den holdes i gang af fugt. Fænomenet er ofte kaldt for betonpest. Er skaden sket, findes der sjældent en nem løsning – man er simpelthen nødt til, at hugge et stykke af betonen ud og erstatte det med en ny korrekt blanding.

Når jeg specifikt nævner en del om beton og cement, er det fordi, du ser ikke skaderne på et nybygget hus, men du kan se dem på din drømmevilla nogle år senere – og så er de blevet dit problem.

Betonsøjler er normalt 20x20 centimeter og bjælker 20x40 centimeter, hvilket kan give en bjælkelængde på 4 meter mellem to søjler eller op i nærheden af 2 meter ved frit udhæng, for eksempel til balkon. Jeg har bjælkeudhæng på 1,60 meter. Når søjlen til sidst har fået et lag puds, vil den være mellem 23 og 25 centimeter – en lille forskel med stor visuel effekt, da den rå cementsøjle kan virke spinkel, mens den færdigpudsede søjle giver et passende robust indtryk.

Hvis du vil have større bjælkespænd mellem to søjler, for eksempel 6 meter, så skal de rå søjler være 30x30 centimeter, og bjælken 30x50 centimeter. Det er sjældent med så tykke søjler og bjælker i et privat hus, medmindre du bygger en patriciervilla eller et luksus-palæ.

Efter 28 dage er cement som udgangspunkt fuldt hærdet og opnår 100% styrke. Processen fortsætter faktisk langsomt i mange år og kan blive over 100% af den dimensionerende styrke. Det siges at den amerikanske Hoover Dam-dæmning, der blev bygget i første halvdel af 1930’erne, stadig hærder.

En af de lokale velhavende kineser-damer fik bygget sig en pragtvilla, der står klar til hendes engang kommende otium. Langsomt byggeri, hvor alle stolper og bjælker forblev i formene i ugevis, så cementen hærdede maksimalt i ro og mag – huset er angiveligt blevet super-solidt.

Beton kan nemlig blive utroligt stærkt, hvis blandingen er korrekt. Tænk bare på de tyske bunkers langs den danske vestkyst, nedrivning kræver ofte sprængninger eller tungt specialværktøj. Moderne armeret beton er dog ofte designet til kun at holde i 100-120 år – godt at vide, så holder mit hus nok min tid ud.

Beton blev oprindeligt opfundet af romerne – de mestrede teknikken med at blande vulkansk aske, kalk og vand til en stærk masse – de brugte det til deres berømte akvædukter og bygningsværker.

Pantheon-templet i Rom, i dag en kirke, blev bygget for lidt over 2.000 år siden – ifølge historikere, helt præcist 128 dage efter vor tidregnings begyndelse – med en uarmeret betonkuppel på 43 meter i indvendig diameter. Til dato verdens største kuppel uden brug af jern eller stål, der trods sin høje alder ikke har en eneste revne. Først for nyligt fandt forskerne ud af hvorfor: Romernes beton er selvhealende, den reparerer sig selv. Hvis kalksplinterne i deres beton kommer i kontakt med vand – for eksempel hvis der opstår en mikroskopisk revne – vil det udløse en kemisk reaktion med høj varme i den brændte kalk, hvor kalksplinterne opløses og derefter danner nye krystaller, der udfylder revnen.

Vi har tilsyneladende stadig noget at lære om cement og beton.
 

Kan godt virke gammeldags

Arbejdsgang på byggepladsen kan godt virke lidt gammeldags med træ som understøttelse til cementbjælker, træforme og spande med cement, der bæres op til første sal og anden sal med en lang kæde af arbejdere, der rækker en spand videre til næste led i kæden.

Ved større byggerier bruges i dag regulerbare teleskopstøtter af metal – på dansk byggepladsjargon kaldt ”soldater”, da de set på afstand står snorlige, ranke og på rad og række – i stedet for dækstøtter af træ. Desuden anvendes genbrugelige forme i samlesæt til søjler og bjælker. Men du kan sagtens opleve mere primitivt udstyr ved bygning af en privat villa.

Der var dage med regn, hvor sjakket stod i to lange rækker og rakte henholdsvis fyldte cementspande op til støbning af første sals søjler og smed tomme spande retur ned til cementbilen. I stedet for at være mugne på grund af uforudsigeligt vejr, så sang de. Jeg fik at vide, at når noget arbejde er rigtigt surt at udføre, så synger man fællessang, så går det meget nemmere – det gælder også arbejdet i rismarkerne. Man gjorde det samme i gamle dages Danmark, her brugte arbejderne også sang til at holde rytmen, lette det hårde slid og styrke det sociale fællesskab, både indenfor håndværk, under høstarbejde og blandt søfolk og fiskere.

Nogle entreprenører bruger dog muligheden for at leje en kran med en cement lift. Der sker løbende en udvikling med mere automatisering. Det skyldes blandt andet også, at det er svært, at skaffe arbejdskraft. Arbejdsløsheden i Thailand er lav – hvis en arbejdsduelig ikke har arbejde, er det nok mest på grund af magelighed – hvorfor nationen er stærkt afhængig af gæstearbejdere, der udgør mellem 10% og 20% af den samlede arbejdsstyrke.

Etageadskillelse er i dag i vid udstrækning blevet færdigstøbte lange cementplader, som lægges på bjælkerne i stedet for træplader eller planker som formbund, der understøttes med dækstøtter af træ. Ovenpå cementpladerne lægges et armeringsnet og der støbes et 10 centimeter tykt betondæk.

 

Pest Control

Pest Control kan oversættes til skadedyrsbekæmpelse, som dækker over regulering, forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr – herunder insekter, myrer og termitter.

Det hus du bygger hernede, vil angiveligt være i den moderne kategori, hvor du har en stueetage, i stedet for at bo oppe i højden på stolper. Du vil dog støde på bungalows, typisk i feriebyer, der står på lave cementstolper med omkring en meters højde. Her er der fri adgang under huset, også til vedligehold af vandrør og afløb, hvilket kan være praktisk.

Står dit hus derimod direkte på jorden, kan det være et herligt paradis for alskens kryb, som kan finde på at indrette bolig i sandgruset under dit cementgulv. Blandt andre myrer og termitter kan blive hyppige gæster oppe hos dig og fortære både fødevarer og indbo, herunder dit køkken – hvis du har valgt et elementkøkken af spånplader i europæisk stil – den slags er nemlig gourmet-gnask for såkaldte ”hvide myrer”, aka termitter.

Min entreprenør nævnte dette, da stolpefødderne og den underjordisk del af stolperne var færdige, og der nu skulle støbes bjælker i grundniveau til at bære stueetagens mure – det du ville kalde fundament til en villa, hjemme i Danmark.

Løsningen er at indlægge gasslanger i fundamentet. De munder ud på ydersiden, hvor et pestkontrol-firma kan komme og nemt gasse de uønskede underboer. Installationen er faktisk billig – mener jeg gav 7.000 baht for en sådan cirka 120 m² installation i 2009 – og prisen for en omgang gasning lå i samme niveau. Det er pestkontrol-firmaet der lægger slanger og gasdyser.

Jeg valgte at gøre det – ”just in case” – men har heldigvis endnu ikke haft behov for at gasse nogen dernede. Skulle etablissementet imidlertid blive invaderet af ubudne gæster, er der gjort parat til hurtig effektiv udrydning. Langs soklen sidder nogle små rør med en skruehætte, hvor gasslangerne munder ud.

En sådan lille ekstrainvestering kan være givet godt ud, det kan risikere at blive mangefold dyrere, at lade være.
 

Et lille råd

Lad være med at spille bedrevidende Karl Smart. Hvis der er noget, du mener skal gøres anderledes – fordi sådan gør vi det hjemme i Danmark – så forklar og helst vis det. Eventuelt lad arbejderne prøve på deres måde først, også selvom du måske har erfaring med i bagagen.

I mit hus skulle der støbes to betonsøjler på 10x10 cm – sådan en af de vi kan tegne alt, men ingen garanti for, at det også kan bygges-opgaver. Det kiksede. Det gjorde det også anden gang. Så spurgte jeg, om jeg måtte foreslå en metode. Nu, hvor deres var kikset, så var jeg velkommen – og heldigvis, så fungerede min metode. Det medførte også, at næste gang, var man meget positive, hvis jeg forslog noget.

Jeg bør tilføje, at jeg er en novice, men med delvis gør-del-selv restaurering af et par op til 200 år gamle bondehuse hjemme i Danmark – danske håndværkere er dyre, så nød lærer… – lærte jeg en smule undervejs.

Det er vigtigt, at et nystøbt betondæk vandes, så cementen ikke tørrer ud og sprækker. Jeg var meget opmærksom på dette – det er man tilsyneladende ikke automatisk hernede – og dage, hvor der blev støbt etageadskillelse kravlede jeg før fyraften op og tjekkede, at de nu havde husket det. Et enkelt nystøbt dæk – gulvet til en udendørs terrasse på 2. sal – kunne jeg dog ikke komme op til. Da der senere var stige derop, så jeg til min rædsel, at de nok havde ”glemt” at vande – det indrømmede de også – betondækket var nemlig fuldt af små revner.

Da det samtidig var loft over et værelse på 1. sal, ville regnvand kunne sive igennem. Jeg fik en vandslange op, vandede og viste, at det gjorde det: Nydelig nedbør i det kommende værelse. Min løsning – et lille trick hjemmefra – var, at blade ren cement med vand, som var flydende nok til at kunne sive ned i små revner, men ikke så tyndtflydende, at det ”regnede” nedenunder. Og naturligvis sørge for, at der blev vandet før fyraften. Næste dag lod jeg dem atter pøse vand ud over dækket – det var blevet tæt – ikke en eneste dråbe vand kom igennem.

Jeg brugte tillige lidt rigtige mursten – dem kan man godt få hernede, selvom sjældne og lidt mindre end de danske – og de kan sagtens binde stærkt sammen, når der bruges cementmørtel. Jeg måtte dog lige selv have fat på en mureske og vise det – dagen efter var arbejderne overbevist, thi murstene blev hængende, hvor de skulle, da understøttelsen var fjernet.

I stedet for at støbe i form, fik jeg rælingen på min strandterrasse lavet med mursten og et enkelt stykke jern i mørtellaget mellem to rækker mursten, der bare blev understøttet med en træplade, mens cementmørtlen hærdede. Samme metode, som man bruger over døre og vinduer i et dansk murstenshus, hvilken jeg også brugte over dørene til mit pumperum under trappen, hvor gelænderet blev bygget af mursten.

 

Bedre end fyraftensbajer

Hjemme i Danmark er det kutyme, at bygherren kan give en fyraftensbajer, for eksempel om fredagen, når ugen afsluttes. Jeg ville gerne have et glad og positivt byggesjak, men en omgang med våde varer – hvor ugeafslutningen så blev lørdag – faldt ikke i den gode jord, jeg forventede. Arbejderne spurgte, om de i stedet kunne få kopnudler – instant nudler eller kvivknudler på dansk – som de kunne tage med hjem i arbejdslejren. Der kunne faktisk blive fire kopnudler til hver, hvilket blev en meget populær ugeafslutning.

Øen Samui, hvor mit hus ligger, er kendt for deres kokosnødder, der betragtes som et mærkevareprodukt – de markedsføres faktisk som ”verdens bedste”. Lokalt laves der også is af kokosnødmælken. Et par gange om ugen kom der en ismand forbi på motorcykel med sidevogn. 10 baht for en vaffel med lækker hjemmelavet is. Ren win-win for både ismand og mig, som fik glade arbejdere.

Hjemme i Danmark var der et firma, ”Byggeholdet”, som var eksperter i at bygge eller restaurere bondehuse og lægge stråtag, blandt andet for Frilandsmuseet. De var et alternativt kooperativ, som først skulle godkende en bygherre og stillede krav til denne om, at være med i byggeriet, før de sagde ja til en opgave, ud fra devisen, at bygherren skal kende sit hus. Der blev simpelthen lavet en kontrakt, hvoraf fremgik, hvad bygherren skulle medvirke i – jeg blev faktisk ret god til at tække stråtag. Aftalen omfattede tillige forskellige fester undervejs – og hvilke af dem bygherren skulle holde, og hvilke af dem som Byggeholdet afholdt. En gang om året lejede de for øvrigt en større sal i Roskilde og holdt sammenskuds-fest med alle deres tidligere bygherrer.

Den fest-tradition ville jeg gerne indføre her, mens mit hus blev bygget. Så, en gang imellem inviterede bygherren – min kæreste og jeg – på hot pan BBQ. Det er spis så meget du orker fra tag-selv buffeten – maden tilbereder man selv på en trækulsgril ved bordene. I Danmark vist kendt som koreansk BBQ – hvilket sydøstasiaterne holder meget af – og da der var adskillige af den slags restauranter på øen, fik byggesjakket selv lov at vælge, hvilke af dem, de ville prøve, så vi kom lidt rundt. Det kostede dengang – i 2009-2010 – 99 baht pr. person, børn halv pris, og lidt beskedent ekstra til vand og nogle få store øl, mit byggesjak var tilsyneladende ret beskedne. Selv med omkring 30 personer var det en lille merudgift i forhold til totalprisen på byggeprojektet, som nok kom tilbage i form af glade, positive arbejdere og veludført byggejob. Formand og entreprenør med ægtefæller var også med, så alle blev rystet godt sammen.

Nogle år senere mødte jeg entreprenøren, som sagde, at han savnede mig – hans bedste tid, var dengang de byggede mit hus.

Du kan læse videre i den kommende tråd Lidt om at bygge hus i Thailand 3

Den foregående tråd var Lidt om at bygge hus i Thailand 1.

---

---

 

Andre tråde nævnt i teksten



Aktuelt…

Seneste tilføjelser…

Du kan følge andre danske i Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand, hvor du også kan kommentere og selv starte en tråd, hvis du bor i Thailand, påtænker at bosætte dig der, eller er trækfugl og opholder dig en del af året i Smilenes Land…