
Er der noget om, at vi bekymrer os alt for meget om alting – krige, tragedier, fattigdom, sygdomme, politisk kaos, naturkatastrofer, klimaforandringer og så videre – hvor meget betyder det egentligt for den gennemsnitlige person på daglig basis, forudsat at man lever i et generelt stabilt miljø?
Således spurgte en ASEAN NOW-bruger
nyligt . Hans konklusion for ham selv er, at ved at reducere livet til dets essentielle elementer – simpelt liv, penge nok til at dække udgifter, bo et behageligt sted og ingen, der generer eller truer – føles verden lidt mindre overvældende!
Måske han har ret…
Min anden tur til Thailand og første tur sydpå, var ned til en paradis-ø, Koh Samui, der oprindeligt var fundet af rygsæksrejsende hippier. Mine danske venner overtalte mig til – lidt mod min vilje – at følge dem derned. Vi boede i deres vanlige lille resort med små bungalows på stranden.

Værten var en schweizisk mand, Thomas, med en fortid inden for rockmusik omkring 1970'erne. Han havde fundet lindring fra bekymringer og stress, ved at leje lille backpacker-resort på en afslappende tropestrand og være vært for det – et sted, hvor tiden næsten stod stille, dengang…

Det var september 2001, mere præcist den 11. september. Og netop den dato – 9/11 – blev uforglemmelig, angiveligt for de fleste.
Natklubberne på øen var fulde af festglade mennesker, høj techno-dansemusik og enorme storskærme, hvor musikvideoer og filmtrailere blev vist. Også denne aften, hvor de i The Green Mango Club viste en fantastisk trailer med et fly, der fløj direkte ind i et af World Trade Center-tårnene. Vi talte om, hvor fremragende digitale filmeffekter var blevet. Lidt efter fløj endnu et fly, lige så imponerende ind i det andet tårn.
Der var to store skærme, der begge viste den samme ”filmtrailer”, som dog også var lidt same-same, but different, da de imponerende specialeffekter blev vist fra forskellige vinkler. Der var også to almindelige skærme – gammeldags Tv-apparater med rør – på søjlerne ved centerbaren, hvor vi sad, som viste det samme.
Først på det tidspunkt indså jeg, at det var nyheder – der var et lille BBC-logo med i billedet på den ene skærm – og den anden skærm, som viste en lignende ‘filmtrailer’, havde et lille CNN-logo. Chokerede fulgte vi – mine venner og jeg – med i, hvad der skete, og så efterfølgende, hvordan de to tårne styrtede sammen.
Publikum derimod, syntes komplet uantastede – natklubben var propfyldt med glade mennesker, travlt optaget af dans og fest – en virkelig uforglemmelig surrealistisk oplevelse.

Da nattefesten var forbi klokken 3-morgen, lod nogle af barerne i området deres videoprojektere blive kørende med nyheder, men kun ganske få gæster på vej hjem standsede op, for at følge med i, hvad der var hændt.
Næste morgen gik Thomas beklagende rundt, imens han talte om, hvor horribelt forfærdeligt det var, og hvilken katastrofe det var.

Alle vi logerende var enige med ham – lige indtil en stamgæst sagde: »Men Tomas læser jo aldrig aviser eller følger med i nyhederne, han har ikke engang et Tv i sit resort!«
Fakta: Det horribelt forfærdelige var, at et kokospalmeblad var faldet ned og havde knækket en tagplade på Thomas' restaurantkøkken…😲
Konklusion: Så angiveligt ja til, “at reducere livet til dets essentielle elementer, får verden til at føles lidt mindre overvældende”…👍😉

Se også:
Aktuelt…
Seneste tilføjelser…
Du kan følge andre danske i Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand
, hvor du også kan kommentere og selv starte en tråd, hvis du bor i Thailand, påtænker at bosætte dig der, eller er trækfugl og opholder dig en del af året i Smilenes Land…

38