Blogs, fotohistorier og POV:

Alternativ ”Musik i Lejet” – same-same but different

23. juli 2026

Hvis jeg var blevet i Danmark, ville jeg sandsynligvis have været til musikfestival i mit gamle sommerområde i weekenden — ‘Musik i Lejet’ i Vejby Strand — heldigvis har vi et same-same but different alternativ på Koh Samui i weekenden, nemlig ‘Alternative’…👍Det er bikerklubben Alternative Rhythm Riders, der arrangerer musikfestival over en weekend – i år er den nummer 14 i rækken – og som sædvanlig optræder der en masse thailandske supernavne, blandt andre countryrock-stjernen P-Saderd…😎

I Thailand er bikerklubber – hvis medlemmer bærer læderveste med rygmærker, hvor der er et stort logo og en buet tekst over og under samt forkortelsen MC for ”Motorcycle Club” – ofte initiativtager til større velgørenheds arrangementer. I modsætning til en rockerklub, er bikerklubber et social sammenhold omkring det, at køre på motorcykel, gerne en stor sej en af slagsen.

Formålet er udelukkende centreret omkring fællesskabet og medlemmerne passer almindelige jobs og overholder loven. MC-medlemmer er vellidte I Thailand. På Samui har vi blandt andre Alternative Rhythm Riders, som afholder en to dages musikfestival, men også andre grupper arrangerer tilsvarende.

Rockere – Outlaw MC – bærer ofte et lille diamantformet 1% mærke, der ligner ruder-formen fra kortspil, bag på lædervesten, ved siden af logoet. Det signalerer, at de står uden for det etablerede samfunds love. Betegnelsen opstod efter en stor motorcykelfestival i Hollister, Californien, i 1947. Har var nogle uroligheder og efterfølgende udtalte den etablerede organisation, American Motorcycle Association (AMA), at 99 % af alle motorcyklister var lovlydige borgere. Outlaw-rockere – de kriminelle motorcykelklubber – tog den sidste 1% til sig, som en hædersbetegnelse for, at de ikke fulgte samfundets love og normer. Det mærke har lovlydige MC'er derfor ikke, Samui's Alternative Rhythm Riders – ofte bare kaldt ”Alternative” – bærer i stedet et lille spar-mærke…♠️

Så, når der er musikfestival her i ”Lejet” – og det er så i Chaweng Beach i stedet for Vejby Strand – kommer der både masser af store seje motorcykler og førerne af disse bærer ofte lædervest med rygmærke og fester herligt…

Der er mange optrædende – alle er kendte thailandske navne — på den to-dages musikfestival. Men dette års hovednavn fortjener lidt omtale. Hans kunstnernavn er P-Saderd – aka Peeraput Sawasdamoon med kælenavnet Pee Saderd – født 1978 og kommer fra Isaan. Han afholdt en solo-koncert her på øen tilbage i 2009 – altså 17 år tidligere – hvor jeg også oplevede ham, men han er faktisk bedre nu, nok på sin karrieres hidtidige højdepunkt.

P-Saderd, der både er sanger og guitarist, turnerer ofte i Europa i forbindelse med thailandske festivaller og kultur-arrangementer – senest i 2025 – og tillige med besøg i Danmark, hvor han i 2018 var på turné sammen med den kendte thailandske komiker og skuespiller Tukky Chingroi. Han har optrådt både i København, Århus og Randers.

Når jeg specifikt vil omtale P-Saderd, er det fordi, han er “Luk Thung” – ลูกทุ่ง – hvilket bogstaveligt betyder “barn af markerne” eller “landbybarn”. Det refererer til Thailands traditionelle countrymusik og især Isaan-området, det store flade plateau nordøst for Bangkok, og helt frem til grænserne mod Cambodja og Laos. Omkring en tredjedel af thailænderne stammer deroppefra, etnisk khmer – altså cambodjanere – og især laoter. Da han ved Alternativ-koncerten spurgte publikum om, hvor mange der var fra Isaan, var der stor reaktion fra de tusindtallige gæster – mange af arbejderne på Samui er migranter fra Isaan…

Musikgenren opstod i midten af det 20. århundrede og fungerer som stemmen, for den thailandske arbejderklasse og landbefolkning. Den er i direkte kontrast til “Luk Krung” – der betyder “byens barn” – som er den mere polerede popmusik forbundet med storbyen Bangkok.

Kendetegn ved Luk Thung er teksternes temaer, som man godt kan sammenligne med amerikansk countrymusik, der er nemlig slående og dybe paralleller. Begge genrer fungerer ofte som musikalske fortællinger, der beskriver det hårde liv på landet, fattigdom, knuste hjerter, udlængsel og de udfordringer, som migrantarbejdere møder, når de flytter til storbyen – eller turistdestinationer, som Koh Samui – for at arbejde. I amerikansk countrymusik synges ofte nostalgisk om “the old hometown”, den simple opvækst og om familiens gamle gård.

Sangene beskriver hudløst ærligt den fattige thailandske landmands eller daglejers barske virkelighed – hvilket er et klassisk teksttema, som P-Saderd mestrer – og hjertesorg baseret på social klasse. Det er for eksempel om den fattige bondedreng der mister sin pige, fordi hendes forældre gifter deres datter væk til en rig mand fra byen, der har en flot bil.

I amerikansk countrymusik er selve tekst-fundamentet om hårdt fysisk arbejde – de såkaldte blåskjortearbejdere – tomme lommer og hjertesorg på den lokale bar. Her mister sangeren i stedet sin pige til en fyr i et fint jakkesæt.

Sangteknikken – Luk Kho – er let genkendelig på sin meget karakteristiske sangstil, hvor sangerne bruger en ekstremt udtalt og følelsesladet vibrato samt glidende toner. Musikalsk er det en fusion, hvor selvom emnerne er dybt thailandske, så blandes traditionelle thailandske instrumenter med vestlige, såvel akustiske blæseinstrumenter og harmonikaer, som elektriske guitarer og elektroniske keyboards.

I amerikansk country, er den nasale sydstatsdialekt – “twang” – og brugen af akustiske instrumenter, som banjo og steel-guitar, ligeledes med til at signalere ægthed, og adskille musikken fra den polerede popmusik i storbyerne. Også her, har udviklingen tilføjet elektriske instrumenter og gjort stilen mere rytmisk og hårdtslående, den blev til countryrock, der opstod i slutningen af 1960'erne med pionerer som The Byrds og The Eagles.

Når kunstnere som P-Saderd, blander genren med rock – den kaldes så “Luk Thung Rock” eller “Mor Lam Rock”, sidstnævnte kan oversættes til “mestersanger-rock” – svarer det faktisk til den amerikanske udvikling fra klassisk Hank Williams-stil, til rå “Southern Rock” og moderne “Country Rock”, for eksempel med Blackberry Smoke.

Hvor den klassiske Luk Thung-genre var langsom og melankolsk, har den moderne version siden 1980'erne udviklet sig til en tempofyldt, elektronisk dansegenre med farverige, store sceneshows og dansere. P-Saderds koncert ved dette år alternativ, til Musik i Lejet var et fremragende eksempel herpå…

Jeg har delt flere udvalgte fotos på Wikimedia Commons, som du kan finde her – vælg for eksempel “Slideshow”, den røde knap øverst til højre i kategorien…

P-Saderds koncert ved Alternative 2026

Mine fotos fra Alternative 2026



Aktuelt…

Seneste tilføjelser…

Du kan følge andre danske i Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand, hvor du også kan kommentere og selv starte en tråd, hvis du bor i Thailand, påtænker at bosætte dig der, eller er trækfugl og opholder dig en del af året i Smilenes Land…