Om mig og Koh Samui:

Monsun: Kun en tåbe frygter ej havet…

Jeg har tidligere nævnt, hvor vigtigt det er, at tjekke det sted i Thailand i flere årstider, hvor du vil bosætte dig eller bare krybe i hi under den kolde nordiske vinter. Sommeren kan være varm, endda ulidelig varm, vinteren småkold og regntiden særdeles fugtig. Ved nogle kystnære egne og øer er monsunen tillige en vigtig faktor, du bør tage med i betragtning. Især den nørdøstlige, og det er den, som artiklen her omhandler.

Wikipedia på dansk forklarer monsunen forkert og uden kilde, så jeg napper forklaringen fra den kildebaserede engelske version: En monsun er traditionelt en sæsonbestemt vendende vind ledsaget af tilsvarende ændringer i nedbør, men bruges nu til at beskrive sæsonmæssige ændringer i atmosfærisk cirkulation og nedbør forbundet med årlige breddesvingninger i den intertropiske konvergenszone mellem dens grænser mod nord og syd for ækvator. Normalt bruges udtrykket monsun til at henvise til den regnfulde fase af et sæsonmæssigt skiftende mønster, selvom der teknisk set også er en tør fase. Udtrykket bruges også nogle gange til at beskrive lokalt kraftig, men kortvarig regn.

Det meste af Thailand har sydvest-monsun som regntid – også kaldt indo-australsk eller "sommer monsun" – den ankommer mellem april-maj og trækker sig tilbage i oktober-november. Den medfører typisk meget regn – thi det er tropisk nedbør – i den periode vi kalder sommer og tidligt efterår, lidt varierende efter egn.

Den tørreste egn i Thailand har omkring 20% mere årlig nedbør end Danmark – knap 1.000 mm mod Danmarks omkring 780 mm – den vådeste egn hele fem gange så meget. På en enkelt måned kan der nogle steder komme 2/3 af Danmarks årlige nedbør, hvilket ikke uventet kan medføre oversvømmelser. Du kan læse lidt mere om regntid i de forskellige områder i artiklen: Årstider, buddhist Lent og regntid.

Nordøst-monsunen

Den vestlige side af Thailandsbugten har derimod regn fra nordøst-monsunen – også kaldt Borneo-australsk eller "vinter-monsun" – der ankommer oktober-november og trækker sig tilbage marts-april. Oppe ved Samui og hendes søstre ofte allerede i januar. I 2011 kom der dog en fæl omgang 100-års rekord-nedbør så sent, som i marts måned, der normalt er den tørre tid. Det sydlige Thailand har kun to årstider, sommer og regntid, det centrale og nordlige har tillige en (nogen steder hundekold) vinter.

Ud over regn medbringer nørdøst-monsunen også kraftig vind og høje bølger. De kan hamre ind mod Malaccahalvøens østlige kyster fra omkring Chumphon og nedad. Regn og blæst med bølger følges ikke nødvendigvis ad. Det kan sagtens regne – endda så meget, at vi danskere kalder det skybrud – uden storm, og det kan storme uden regn.

Meget simpelt forklaret, så opsamles vand over havet og regner af over land. Når vejret kommer fra sydvest, regner det af på vestvendte kyster og når vejret kommet fra nordøst, regner det af på østvendte kyster. I billedet her, har jeg samlet en meget simpel illustration af, hvad der sker…

El Niño ("den lille dreng" på spansk) og La Niña ("den lille pige") klima-faserne, med henholdsvis usædvanlig opvarmning af overfladevand i det østlige tropiske Stillehav, den "varme fase", og La Niña, den "kølede fase", med usædvanlig afkøling af regionens overfladevand, har også betydning for monsunen. I El Niño-år, som for eksempel 2023, er nedbøren i Thailand omkring 5% mindre end gennemsnittet og en svagere monsun, da varmen føres mod Sydamerika – så det er faktisk den kølige periode her. Normalt, La Niña, er så lige modsat den varme fase her, mens havet ud for Sydamerika er køligt. Fænomenet har indvirkning på en stor del af klodens vejr.

Mosunen kan være farlig

At vinter-monsunen fra nordøst er farlig viser historien, hvor der er flere tilfælde af omkomne, som ikke har frygtet havet nok. Den 18. december 2022 kæntrede korvetten HTMS Sukhothai nord for Chumphon, ud for Prachuap Khiri Khan, under en nordøst-monsun. 76 ud af 105 besætningsmedlemmer blev reddet i live, mens 29 var savnet. 24 blev efterfølgende fundet druknet, fem savnes stadig I skrivende stund.

Så når myndigheder lukker for udflugter til for eksempel Ang Thong-marineparken, så skal det opfattes alvorligt.

(Foto: The Nation Thailand.)

Samui og hendes søstre som bosted

En hel del danskere bliver tiltrukket Koh Samui og hendes omkring 80 søster-øer, som enten feriedestination, vinterhi eller til fast ophold. De beboelige er dog kun Koh Samui, Koh Phangan, Koh Tao og Koh Phaluai, sidstnævnte kender næsten ingen endnu. Her bør man være særdeles opmærksom på nørdøst-monsunen. Øerne er afhængige af færge- og bådtrafik, som kan være aflyst i op til flere dage ad gangen, på grund af høje bølger i perioden oktober til januar eller marts.

Samui har en international lufthavn, men den kan også risikere at blive lukket under monsunen, dels på grund af vindstød og dels på grund af kraftig regn. Sidstnævnte gør, at flyene risikerer at skride af banen, når de lander.

Transportmæssigt kan man således i værste fald risikere at blive låst inde på øerne i Thailandbugten, hvis båd- og flytrafik lukker – det oplevede mange i 2011.

Tidligere – og det er for bare omkring 20 år siden – blev det lavsæson 1. oktober og flere hoteller lukkede den 1. november og indtil kort før jul. De genåbnede ikke fordi vejret altid var godt på det tidspunkt, men fordi mange turister ønskede at holde jul og nytår på en tropeø. Nogle år blev de nok skuffede. En bekendt drev et lille beachfront-resort, som ved årtusindeskiftet havde fuldt hus af forventningsfulde gæster til millennium i "paradis". Han fortalte mig, at der var så meget regn og storm, at nok ingen af de gæster nogensinde ville komme tilbage til Samui.

Julen 2005 var heller ikke rart strandvejr. Billedmaterialet er overvejende mine egne monsun-fotos fra 2005-2023, med en supplerende forklaring ved de enkelte billeder…

Jul og nytår på en tropeø – nogle år blev gæsterne nok skuffede, som her i december 2005.

Restauranten ved siden af min bekendts bungalow-hotel på stranden den 26. december, efter 2005-monsunen. Der er normalt kun vand i den lille flod ved kraftige længerevarende skybrud.

Intet er dog skidt, uden det er godt for noget: Nogle kitesurfere – også kaldt dragesurfing – tager gerne imod en ekstremsport-udforing på monsunens bølger…

En kitesurfer nyder god vind og lidt bølgegang den 1. oktober 2016.

Er du til en ekstremsport-udforing på monsunens bølger, kan du gøre ligesom kitesurferen her, der udfordrede vejrguderne den 2. december 2016.

Monsun-sæsonen er dog ikke udelukkende rædselsfuldt vejr, det kan faktisk være særdeles fremragende med vindstille og sol fra en næsten skyfri himmel og en anelse mere moderate temperaturer, end i den varme periode, typisk omkring 26 grader om dagen og 24 grader om natten. Havet er også fornuftigt til "vinterbadning" – hvis man altså ikke lige er viking – med omkring 27 grader.

Monsun-sæsonen er dog ikke udelukkende rædselsfuldt vejr, det kan faktisk være særdeles fremragende med vindstille og sol fra en næsten skyfri himmel, som i dag, 22. november 2023, kun tre dage efter bådtrafikken til Ang Thong-marineparken lukkede.

Eftermiddags stemning under monsun-perioden, den 7. november 2016.

"Candlight dinner for two" på stranden kan også være en mulighed i monsun-sæsonen, her er et foto snappet den 23. november 2022.

De fleste af billederne er fra "min strand", så for lige at vise den fra sin pæne side, får du et lånt dronefoto fra SeaEagles.com. Landsbyen er øens China Town – de oprindelige folk er Hainan-kinesere – langs stranden ligger alt mellem bungalows til rygsæksrejsende og 5-stjernede luksushoteller samt private villaer – samme vand og samme sand, men ikke samme pris.

Du får også lige et billede af mit hus, da en del fotos er snappet fra terrassen, så du her til sammenligning kan se, hvor bred stranden er på en normal dag. Det mere faste sand forrest viser den normale højvandelinje, lige der, hvor min søde kæreste går.

Der kan dog også forekomme en sammenhængende uge eller to med monsun-storm. Da øerne i Thailandbugten typisk er lig med strand, kan en to-ugers badeferie risikere at blive en ganske sur fornøjelse. Monsunen kan presse havvand ind i mod kysten og sammen med højvande er stranden mange steder nærmest opslugt af havet.

Når monsunen raser, er der ikke nogen sandstrand tilbage. Jeg forhøjede den gamle solide kystsikring på grunden, da jeg byggede huset i 2009, så den kan nok holde til en anelse fremadrettet klimaændrings-monsun. Den bekymrede unge frøken ved trappen er vor nyansatte hushjælp / "ung pige i huset". Havet var nyt for hende…

…så hun var ude og tjekke det mange gange. Især da bølgerne blev større i løbet af eftermiddagen, den 1. november 2010.

Når stormen hamrer mod kysten, går der nemt noget løst (gule pile), som her på 2. dagen i 2010 hos min nabo, der har måttet op med presenning, så palmebladtaget ikke forsvinder. Det helt nybyggede luksushus ved siden af har allerede fået noget af taget revet op, med vandskade til følge.

Bortset fra regn, er det dog ret tåleligt, hvis bare man er 100 meter fra selve kysten. Som fastboende eller i vinterhi – med mindre man bor beachfront – er nedbøren det væsentlige. Der kommer i gennemsnit to meter af den i løbet af et år – det er 2½ gang så meget, som i Danmark – og lidt over halvdelen kommer i de 3½-måneds monsun-periode med regntid, mest i november med en spids over 500 mm. Det kan medføre lokale oversvømmelser, hvor det kan være vanskeligt at komme til og fra både bolig og andre steder.

Ringvejen – hovedvejen rundt om øen – den 3. november 2010. Det er på det tidspunkt, man overvejer et amfibiekøretøj. Forhøjede 4-hjulstrækkere er af gode årsager populære på øen. Det bør retfærdigvis nævnes, at regnvandskloakkerne er blevet udbygget siden, men vi har stadig en kraftig monsun-skylle til gode, for at se om de fungerer. Noget af vandet på billedet skyldes, at floderne løber over broerne, i stedet for under – og så er selv nye regnvandskloakker næppe meget værd.

Dette foto, af biler, der gav op ved BigC-hypermarkedet den 3. december 2016, har jeg lånt fra en af de lokale nyhedsgrupper. Man er ved at have en ny meget stor regnvandskloak klar her, det er så det tredje forsøg i min tid, på at løse et tilbagevendende skybrudsproblem.

Det flinke politi er heldigvis kreavtivt, når der skal patruljeres under monsunen. Her er det overfor Centara-hotellet i sidegade, Soi 3 til Chaweng Beach's hovedstrøg. Restauranterne Walkabout og kinesiske Jing er tilsyneladende begge er lukket den dag. Billedet er lånt fra lokal nyhedsgruppe og har angiveligt oprindelse i 2011.

Som nævnt, kan en to-ugers badeferie risikere, at blive en ganske sur fornøjelse, hvis den ramler sammen med to ugers monsun. Tilsyneladende er der nogen, som holder fast i deres badeferie, selvom bølgerne på stranden er for kraftige. Heldigvis kan hovedgaden i Chaweng Beach så bruges i stedet. Foto er lånt fra en lokal blog og er fra den sene uventede marts-monsun i 2011.

Floder forurener havet

Når det regner meget kommer der også meget vand ud i havet fra floderne. Forskerne mener, at 90% af alt affald i havet kommer ud med floder. Det er et konstateret faktum her, at når regnen sætter ind, så kommer der en del menneskabt affald på strandene og med høje bølger er der tillige lidt gamle fiskeredskaber imellem. Desuden forekommer masser af naturligt affald som blade, grene og tang, men de er en del af den naturlige cyklus.

Bølgerne kan flytte store mængder sand og opstemme en flod. Når tilstrækkeligt meget regnvand er kommet i den – som det ses til venstre på billedet – begynder floden at bryde gennem sandbarrieren, som det ældre par til højre undrer sig over. Gennembrydningen begynder nedefra, angiveligt på grund af vandtryk og sandets struktur.

Når der går hul i sandbarrieren, er der stærke kræfter på spil fra trykket af alt det opstemmede flodvand. Man skal ikke prøve at passere her, man risikerer at bliver trukket langt ud i havet. Har man passeret floden inden sandet brød sammen og er på vej tilbage, kan omvejen fra stranden, over en bro op til hovedvejen, blive en længere, sund aftentur end planlagt. Jeg udtaler mig af erfaring. Vi har prøvet at passere en fin strand og gå omkring yderlige 500 meter ad stranden, for så at få en lang næse, når vi kom tilbage. Sandet kan briste i løbet af få minutter. Foto er fra 2. januar 2022.

I dagene efter kraftig regn, er der en rivende strøm i floderne på Samui.

Selv om det kunne ligne det, så er det ikke en af Egyptens bibelske plager, der har ramt havet mellem Koh Samui og Koh Phangan den 4. januar 2017. Når flodvand pludseligt strømmer ud i bugten efter kraftigt regnskyl, kan der følge rød-gult grus og sand med fra bjergene. Pilen viser skillelinjen, hvor flodvandet løber ud. Efterhånden fordeler strøm og bølger det rødlige vand til hele bugten. Det er derfor strandsandet er gulligt, de steder på øerne, hvor der er flodudløb.

Sammen med flodvandet kommer tillige en masse blade og grene – og desværre også menneskeskabt affald – med ud. Forskerne mener, at 90% af alt affald i havet kommer ud med floder. Foto er fra 2. november 2017.

Det, som floder bringer med ud fordeles på havet –tydeligt at se skillelinjen mellem flodens ferskvand og havvandet – vil med vind, strøm og bølger ofte ende på en strand.

Under monsun-sæsonen ligner øernes strande ikke noget man drømmer om til en ferie, men heldigvis gør de lokale dem hurtigt rene. Det er dels de mange hoteller og strandlodsejere, og dels frivillige, som de forskellige landsbysamfunds formand – han kaldes poo yai ban på thailandsk – samler, til at rydde strandene.

Under monsun-sæsonen ligner øernes strande ikke noget man drømmer om til en ferie, eksemplet her er fra 20. december 2022.

Heldigvis gør de lokale hurtigt strandene rene, når det oprørte hav stilner af, her den 19. december 2016, umiddelbart før julehøjsæsonen.

Alt affaldet bliver sorteret, så det organiske enten brændes eller graves ned i sandet – bemærk, at kokosnødderne er gode nok og derfor sorteret i en bunke, for sig selv til højre for bålet.

Nogle af de 5-stjernede hoteller bruger maskiner til hjælp, også til at grave organisk affald ned. Foto er fra Santibury den 19. december 2016.

Den lokale landsbyformand – poo yai ban på thailandsk – samler gadefejere og frivillige til, at rense stranden ud for landsbyen. Her er det den 27. januar 2018, midt i højsæsonen, efter en sen omgang monsun.

Svært at forudsige monsunen

Problemet med monsunen er, at ingen i forvejen nøjagtigt ved, hvornår den rammer. Selv om det er monsun-periode, bliver de lokale ofte overrasket. Hvis strandrestauranten ikke har husket at få borde og stole i sikkerhed, så klarer monsunen at rydde stranden – og nogen gange mere til – i et snuptag.

Problemet med monsunen er, at ingen i forvejen nøjagtigt ved, hvornår den rammer. Den 25. januar 2023 fik vi en ekstra sen og uventet omgang. Min nabo havde glemt sine solsenge på stranden og en sådan forglemmelse kan monsunen sagtens løse. Heldigvis fik jeg adviseret nogle, så møblerne kom op i sikkerhed.

Selv om det er sæson, bliver de lokale ofte overrasket. Den 3. november 2009, mens jeg byggede hus, ramte stormen tidligt om morgenen. De fleste af de nyligt indkøbte møbler fra naboens strandrestaurant fik bygningsarbejderne heldigvis reddet op på min halvfærdige strandterrasse. Der bor ofte nogle arbejdere på byggepladsen – barakken til højre forrest – og passer på, at ingen stjæler stål og cement. De vågnede omkring klokken fire morgen, de blev nemlig våde.

Klik/tryk på billede for stor visning, brug < Tilbage for normal.

---

Den sene storm sidst i januar 2016, havde stærke kræfter. Heldigvis har jeg – med god hjælp fra min thailandske entreprenør – designet en kraftig kystsikring foran huset. Men man skal ikke glemme løsøre nede på stranden…

Klik/tryk på billede for stor visning, brug < Tilbage for normal.

---

…Det havde min søde kæreste gjort, hendes flotte række keramikpotter med planter (billede i den gule ring). De var naturligvis væk og desværre ikke bare begravet under sandet. Og i denne omgang havde kong Neptun også nappet hele naboens strandservering, både møbler og skilte (den gule firkant). Af min fotocollage fremgår tillige øverst til højre, at et par håbefulde iværksættere troede, de kunne åbne bar og café på stranden med noget let bebyggelse – de blev så klogere.

Jeg har nu boet fast i 18 år på Samui, de første fem år knap 100 meter fra kysten og de seneste 13 år på stranden. Heldigvis konstruerede jeg en stærk kystbeskyttelse foran mit hus, ellers kunne det være gået galt.

Det er vigtigt med et dybt stærkt fundament, når man bor på en strand, ellers risikerer man, at det hele synker og huset i bedste fald kun slår revner. Foto er fra 6. november 2010. Husene her er angiveligt bygget for langt fremme. Palmerne står ofte, som gamle dages skelmarkering. Der må først bygges to meter bag skel. Siden palmerne blev sat som markør, er skel til strand rykket to-tre meter længere tilbage. Det er der, som det fremgår af billedet, en fornuftig årsag til. En bekendt mistede i 2008 hele sin restaurationsbygning, som også var bygget for lagt ude på stranden. Han sagde, at de kunne intet gøre, det hele gik så hurtigt. De kunne bare stå i sikkerhed og se alt forsvinde i et oprørt hav.

På det lille hotel her, havde entreprenøren ikke bygget trappefundamentet dybt nok. Når havet flytter sand – og det godt være en meters penge eller to i højden – skal der et stort skridt til, at komme op på første trin. Foto er fra den 13. december 2022.

I 2023 kom der nogle ekstra sene og kraftige monsun-stød, foto er fra den 26. februar. Bemærk reb om palmerne ved den svævende trappe, i forsøg på at holde dem oprejst. Tilsyneladende glemte ejeren at sætte reb om den lille sala forrest til venstre.

Hvis alt andet kikser – her er cement-toppen skyllet ned i december 2017 – så er masser af sandsække en sidste mulighed, mens monsunen raser.

Bungalow-resortet her, har gjort det fornuftigt. Husene ligger trukket tilbage bag et par palmerækker, hvor rødderne kan holde fast i sandet. Desuden sættes net op i monsunsæsonen, så vinden ikke flytter affald på stranden længere ind – og mon ikke sådan et net også dæmper vinden en anelse. 19. november 2023.

"Hvad byder man uventede gæster på?" Båden her havnede foran min terrasse natten til den 2. december 2020. Fiskeren havde ellers trukket den på land og tøjret den, et par hundrede meter længere henne. Han var ret glad, da han fandt sin båd igen.

Klik/tryk på billede for stor visning, brug < Tilbage for normal.

---

Denne her longtail-båd var imidlertid ikke fortøjet. Tilsyneladende er det ikke alle, som frygter havet. Hvorfor de absolut ville ude i det vejr blev jeg klar over, for de var faktisk strandet foran mit hus den 24. december 2012, men ud igen og videre skulle de åbenbart. Så efter båden var øset, satte de om ikke sejl, så motor – og de kom faktisk ud. Jeg bør for en god ordens skyld tilføje, at det år spiste vi ikke julemiddag på strandterrassen.

Men, "always look on the bright side of life": Jeg plejer at sige, at vi på Samui og hendes søstre har cirka 300 pragtfulde dage om året, så sammenlagt et par måneder med mindre godt vejr er til at overkomme. Selv i monsun-sæsonen, kan man på strande med nærmest havblik opleve både beachparty, candlelight-dinner, loy krathong-festival og nytåsfyrværkeri (billede af Loy Krathong på stranden finder du i tråden om den højtid: "Den første fuldmåne i november måned er Loy Krathong").

"Velkommen Nytår…" har der de fleste af mine år på øen været strandvejr til – heldigvis for de mange gæster til adskillige count-down beach-parties – og med Thailands største koncentration af 5-stjernede luksushoteller, der gerne vil arrangere flot nytårsfestivitas for deres gæster, sparer vi tilmed, selv at skulle investere i krudt. Her skydes 2018 ind.

Min søde kæreste fylder år kort efter årsskiftet, så her er beviset på, at candlight dinner på strand-terrassen er mulig i monsun-perioden. (Til orientering: Vi har snydt med lysene, der er færre end den fysiske alder).

Og hvis du ikke er klar over det, så er det således kokosnøddepalmer formerer sig og finder nye strande, at stifte familie på. De er angiveligt glade for monsunen.

Du får lige et glimt med af, hvordan "min strand" kan se ud om sommeren.

Du kan kommentere denne artikel, hvis du er medlem af Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand, ved at klikke her.

Se også…

Om årstider, buddhist Lent og regntid
Wan Khao Phansa, eller buddhistisk fastedag – på engelsk lent – er begyndelsen på den tre-måneders periode i regntiden, hvor munke er forpligtet til at blive på et bestemt sted, såsom et kloster eller tempelområde, da det er for vådt til at vandre rundt.

For mange danskere er regntiden den vigtigste, at kende til, da vi foretrækker at opholde os i Thailand for det gode vejr.



Dansk og bor i Thailand