
Nogle gange tænker jeg på den fremragende britiske teatergruppe, Royal Shakespeare Company, og deres Dickens-forestilling, The Life and Adventures of Nicholas Nickleby – på dansk kort og godt Nicholas Nickleby – hvor figuren Brooker omtaler sig selv direkte som en ”outcast”, en udstødt. I teaterstykket siger han: »Jeg er en yderst ulykkelig og ynkelig udstødt, næsten tres år gammel, og lige så fattig og hjælpeløs som et barn på seks.«
Helt så galt er det dog heldigvis ikke med os udlandsdanskere, men især de ældre af os – folkepensionisterne – kan godt have en følelse af, at være udstødt, hvis ikke der er anden indkomst end folkepension, eventuelt suppleret med en klat ATP.
Generelt mister vi stemmeret, når vi fraflytter. Grundloven bestemmer i §29, at man skal både have dansk indfødsret – altså statsborgerskab – og fast bopæl i Danmark. Så, når vi fraflytter og mister den danske bopæl, mister vi tillige vor stemmeret.
De fleste demokratiske lande – i alt omkring 141 ud af 195 anerkendte lande – tillader, at statsborgere kan stemme ved nationale valg, selvom de ikke bor i landet. Det kan danskere så ikke, bortset fra særlige udsendinge, såsom diplomater og militærpersonel.
Desuden er danske børn født i udlandet ikke ”rigtige danske statsborgere” – barnet bliver ikke registreret i CPR-systemet – faktisk eksisterer barnet slet ikke. Hvis barnet skal have fornyet pas, skal der samtidig fremvises særskilt statsborgerskabsbevis. Og yderlige skal et barn født i udlandet inden det fylder 22 år bevise tilknytning til Danmark. Reglen siger: Danske statsborgere, der er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber sit danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
Har en dansk statsborger en udenlandsk ægtefælle eller fast samlever, der ikke er nordisk- eller EU-borger, kan det være meget vanskeligt at vende hjem, eller bare kunne opholde sig i flere end tre måneder om året i Danmark.
I øvrigt mister vi også vort sociale sikkerhedsnet. Hvis vi vender tilbage, stilles der krav om ”arbejdspligt” og beskæftigelse i Danmark indenfor seneste 10 år, for visse ydelser.
Med andre ord, vi er stadig danske statsborger, men vi kan ikke stemme på de politikere, som bestemmer over os.
Et af de forhold politikerne bestemmer er, at udlandsdanskere udenfor EØS (forkortelse for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde), Schweiz og Storbritannien ikke kan få folkepensionens pensionstillæg med, selvom de ville være berettiget til disse. Danske folkepensionister i Thailand kan kun få udbetalt pensionens grundbeløb, som er en spids over 46% af pension med fuldt tillæg for en enlig pensionist, eller knap 60% af en dansk kontanthjælp til en enlig over 30 år.
Der har været en del debat om dette og lidt bevægelse for, at få tilkendt pensionstillægget. Men set fra den anden side, så er vi udlandsdanskeres forbrug også udenfor landet, så vi bidrager hverken med andel i moms eller den nationale økonomi. Er det så er en rimelig begrundelse – eller er vi blevet ”udstødt”?
Desuden, er udgifter i nogen lande lavere, end i Danmark. Flytter du for eksempel til Thailand, kan du regne med omkring 50% lavere leveomkostninger, for eksempel ifølge Numbeo Cost of Living-indeks. Så den lokale købekraft af pensionens grundbeløb er næsten den samme i forhold til, hvad den ville være derhjemme inklusive pensionstillæg.
Var du derimod flyttet til Bulgarien, Polen eller Rumænien, så er leveomkostninger også cirka 50% lavere end Danmark. Men da alle tre lande er medlemmer af både EØS og EU – og dermed omfattet af EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger – betyder det, at du bevarer retten til både dit grundbeløb og dit pensionstillæg. Og det selvom forbruget hverken giver andel i danske afgifter og skatter eller batter i den nationale økonomi.
Set fra en anden vinkel, burde vi fraflyttede pensionister udenfor EØS faktisk i stedet forkæles lidt – vi burde modtage bonus for at fraflytte, da vi ikke længere er en del af ældrebyrden. Forstå det således: Vi er hverken sundhedssystem eller ældrepleje til last og dermed en udgift for danske skattebetalere. Og glem ej, at vi fraflyttede pensionister stadig betaler fuld dansk skat af vore offentlige pensioner – altså folkepension og ATP samt eventuel tjenestemandspension – foruden de private danske pensionsopsparinger, hvor vi fik skatterabat under indbetalingen.
Og fraflytter man inden pensionsalder, så optjener man ikke længere 40. dele til folkepensionen. I den forbindelse er en udlandsdansker heller ikke det hjemlige samfund til belastning.
Vi fraflyttede må dog erkende, at det vidste vi godt – i hvert fald kunne have vidst det, hvis vi tjekkede – inden vi pakkede habenguttet sammen og udrejste. Så, vi foretog et frit valg. Og tænk bare på, hvad vi sparer på hostesaft og i varmeudgift, når vi flytter til et varmt land, som Thailand.
Da der ingen stemmer er at hente fra hos udlandsdanskere, så er vi vel faktisk ”udstødt” – vor situation er meget politisk korrekt sagt: ”Sådan er det bare”, ”lev med det”!
Illustration: Logo lånt fra Royal Shakespeare Company-forestillingen The Life and Adventures of Nicholas Nickleby, der også blev til en Tv-miniserie i fire afsnit.
Aktuelt…
Seneste tilføjelser…
Du kan følge andre danske i Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand
, hvor du også kan kommentere og selv starte en tråd, hvis du bor i Thailand, påtænker at bosætte dig der, eller er trækfugl og opholder dig en del af året i Smilenes Land…

7