Adressen er nem at huske: ssbd.dk – klik ind på siden, for Thailands-viden...
“Forskning viser, at det at bevæge sig til musik med andre reducerer symptomer på depression mere end gåture, yoga eller endda standardbehandlinger … Dans er kroppens sprog … Dans er den bedste medicin.”
Jeg voksede op i en dansk middelklassefamilie og blev som barn sendt til danseundervisning – engelsk vals, quickstep, menuet, lanciers osv. – men jeg kunne ikke lide det. Da jeg blev teenager, dansede jeg aldrig, og sådan forblev det, hvis jeg kunne undgå at komme ud på et dansegulv. Der var dog enkelte pligtundtagelser, hvis der var familiefest og man var nødsaget til en kort vals med værtinden – det ville være ret uhøfligt at afslå.
I stedet blev jeg rockmusiker og derefter DJ – så andre kunne danse til det, jeg optrådte med – og senere pladeproducer og agent for professionelt lydudstyr, hvor jeg producerede dansemusik og installerede lydsystemer i flere klubber.
Jeg skal dog ærligt afsløre, at jeg alligevel gik ud på dansegulvene – for at lave lydtjek…😉
Men i 2001 ændrede en ven – trommeslageren fra rockbandet – alt. Han overtalte mig til at tage med på en ferietur til Thailand, hvor han – lidt imod min bedste vilje – slæbte mig ned til en lille ø i den sydlige Thailandsbugt og installerede os i en af de såkaldte backpackerhytter for rygsæksrejsende på stranden. Hvordan både jeg og unge engang rejste til Samui – og en del for øvrigt stadig gør det – kan du læse lidt om i mit skriv: “The Beach og The Hippie Trail”.
Jeg indså pludselig, at der er en anden verden end at arbejde: Et par år senere bosatte jeg mig på den samme strand.
Jeg kan ikke danse – det, jeg blev tvunget til at lære som barn, er for længst glemt og sandsynligvis også ubrugeligt i dag – men fra 40 års erfaring i musikbranchen former jeg i stedet musikken med mine hænder, arme og bevægelser. Og det er ikke til de gammeldags velkendte melodier, men derimod nutidens “dance-” og “house music”, helst hurtig rytme med funky bas og trommer, masser af breaks og spændende frekvensglidninger. Samtidig er det en god motion – “workout” – for mig, med et par timers fuld power-dance på en natklub eller til et Full Moon Party – historien om den slags fester kan du læse mere om her.
Det morsomme ved at danse er, at unge mennesker prøver at kopiere mine bevægelser og siger, at jeg er en fantastisk danser – de kalder mig “The Legend” – og nogle af dem beder mig endda om, at lære dem at danse…😲
Det seje er, at jeg nogle gange kan få de unge piger til at skrige, en følelse af den gode gamle rockæra fra 1960'erne og “svenska tjejer”, når vi spillede pigtrådsmusik i en af de to klubber på Helsingørs Stengade…😎
I dag læste jeg så i National Geographic, at “dans kan være mere kraftfuld end antidepressiva”: “218 kliniske forsøg viste, at dans reducerede symptomer på depression mere end gang, yoga, styrketræning og endda almindelige antidepressiver.”
Måske burde jeg virkelig sige: “Jeg anbefaler dig at danse” – “I commend you to dance” – ord, som The Green Mango Club tillod sig at citerede mig for i et af deres SoMe-opslag…
Link til National Geographics artikel på engelsk:
Why dancing can be more powerful than antidepressants.png)
Link til andre skriv nævnt i blog'en…
Tak til Isuzz-Isuzz for fotos fra The Green Mango Club.
Aktuelt…
Seneste tilføjelser…
Du kan følge andre danske i Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand, hvor du også kan kommentere og selv starte en tråd, hvis du bor i Thailand, påtænker at bosætte dig der, eller er trækfugl og opholder dig en del af året i Smilenes Land…
31
