Om mig og Koh Samui:

Samui som bopæl

21. september 2025

Kunne du forstille dig, at bo på Bornholm, hvis der var sommer hele året?

Den tropeø, som jeg har valg at bo på, Koh Samui i Thailandsbugten, kan faktisk godt sammenlignes med Bornholm: Same-same but different.

Er man upåvirkelig af økuller – tilstand af uro, frustration og irritation fremkaldt af længere tids ophold på en mindre ø – opfylder øen faktisk alle de basale behov: Velkommen til paradis.

• Bornholm vs. Samui
• Klima
• Indkøbsmuligheder
• Transport
• Bolig-muligheder
• Spisesteder
• Natteliv
• Kultur
• Muligheder for socialt samvær
• Motion og sport
• Lidt forskelligt specielt for Samui
• Ulemper
• Mit Samui

Hvis vi glemmer beretninger fra ”de gode gamle dage” om, hvordan Samui engang var – nemlig hippie-tidsalderen og new age samt de efterfølgende to årtier omkring årtusindeskiftet – så er Samui faktisk stadig et fremragende sted at bosætte sig.

Når jeg nævner hippier og ”de gode gamle dage”, så er det fordi, en del syntes at Samui er forandret for meget. Forskellen er imidlertid, at hippierne i sin tid fandt øen nærmest som et uforstyrret ”paradis” – det var Pattaya Beach også engang, men der kom hippierne så ikke – som sidenhen er blevet ødelagt af turisme og udvikling. Det er til dels hippierne egen skyld, thi de skrev vidt om bredt om vidunderlige Samui i adskillige rejsemagasiner. Siden 1970'erne er meget i Verden – måske det meste – blevet forandret af udvikling. I virkeligheden er Samuis udvikling slet ikke eskaleret ligesom på Phuket, Hua Hin og Pattaya, hvor højhuse er rykket ind langs strandene. Drømmen om en ”paradis-strand” og ”hippie-ruten” kan du læse mere om her i The Beach og The Hippie Trail.

Som fastboende er nem adgang til daglige fornødenheder, vigtigere for de fleste end en øde Bounty-kokospalmestrand. Skal dette kombineres, må Bounty-standen og dens omgivelser nødvendigvis undergå en vis udvikling. Med mest muligt af den oprindelige charme bibeholdt, kan det være det nærmeste, man kommer til en moderne udgave af paradis – Koh Samui er en sådan nutidig mulighed.
 

Bornholm vs. Samui

For os danskere kan Bornholm være en god sammenligning. Samui er knap halvt så stor – 278 km² imod Bornholms 588 km² – men har lidt flere registrerede fastboende med 64.000, hvor Bornholm må nøjes med 39.000 indbyggere. Øen er omgivet af en ringvej, der ligesom Bornholm, på den sydlige side ikke ligger ved kysten.

Byer og turisme er ved kysten på begge øer og deres indre er natur, skov og bakker. På Samui når bakkerne nogle steder op i bjerghøjde med højeste punkt på 632 meter, hvor bornholmerne må nøjes med beskedne 162 meter.

En rokkesten mangler vi på Samui, men vi har derimod en ”Overhanging Stone” – på dansk "Udhængende Sten", nogle kalder den ”Overlap Stone” – som man nok ikke skal afprøve om også kan rokke, så skvatter den muligvis ned. Der er faktisk, ligesom rokkesten på Bornholm, hele tre kendte sådanne sten på øen.

Ligesom på Bornholm er her også flere vandfald, endda op til 80 meter i højden, hvor bornholmerne må nøjes med 20 meter.

Om vi også har ”små overnaturlige væsener, der ligner mennesker, og som ofte bærer en rød hue”, ligesom Bornholms ”underjordiske”, skal jeg ikke kloge mig på. Men vi har til gengæld masser af andre spændende æteriske væsener. Netop ved vandfaldet bor der en ung smuk kvinde, som vogter træerne og er glad for kjoler i røde og brune nuancer samt rød Fanta. Hende, og mange af øens andre luftige individer, kan de læse mere om i Det gælder om at være på god fod med ånderne.

Ved kysterne er der både sandstrande og klipper på begge øer. Samui har dog ingen slotsruin nordvest, men til gengæld en kæmpe Buddha-figur, Big Buddha, nordøst, der som en af de store turistattraktioner, må udgøre det for slotsruin. Rundkirker er erstattet af templer – der er dog flere end fire – de er ligesom de runde kirkebygninger på Bornholm, spredt ud over hele øen og besøges flittigt af turister. Og så har Samui for øvrigt en mumificeret munk – faktisk to, nogle siger tre, men den sidste er jeg lidt usikker på – bornholmerne har mig bekendt endnu ikke fået mumificeret bare en enkelt præst.

Traditionelt var Samui et fiskermiljø og i vid udstrækning landbrug, det vil sige plantagedrift med kokosnødder som speciale. Der er stadig meget kommercielt fiskeri – især ”squid”, små ottearmede blæksprutter – og lidt plantagedrift, selv om turismen er blevet øens hovederhverv. Noget tilsvarende er tilfældet med Bornholm, landbrug og fiskeri, hvor det sidstnævnte dog er ophørt på kommercielt plan.

Begge øer har en lufthavn, Samuis har dog en anelse mere rutetrafik med omkring 50 daglige operationer – ankomst og afgang er en operation – med udvidelsesmulighed til 75. En så massiv trafik kommer Bornholm kun i nærheden af under det årlige Folkemødet, hvor der I 2025 kom 20 fly om dagen, normalen er seks fly.

Desuden er der bilfærger til fastlandet. Hvor Bornholm i højsæsonen har op til 16 daglige afgange, har Samui to i timen mellem 6 morgen og 6 aften fordelt på to færgeselskaber, Raja Ferry og Seatran, foruden 10 daglige afgange med katamaran-passagerfærger fra et tredje selskab, Lomprayah, til henholdsvis fastland og naboøer.

Bornholm har omkring 600.000 turistbesøg om året, det er 15 gange befolkningstallet. Samui har derimod tre millioner turistbesøg, 46 gange antal registrerede fastboende indbyggere, på det halve areal af Bornholm.

Bornholm har tre biografer, Samui må nøjes med to, men de har til gengæld tre sale hver.

Bornholm har ét hospital. Samui har udover et offentligt sygehus i Nathon tillige fem privathospitaler. Sidstnævnte kan være alt fra rimelige i pris til dyre og meget dyre. Alt afhængig af, hvor meget en sygeforsikring dækker – og om man har en sådan eller er ”selvforsikret” – så kan det offentlige Samui Hospital være en overkommelig løsning. Man kan tilkøbe VIP-service i forskellige prislejer, så man får privat værelse med en-suite bad og toilet samt balkon. Halvdelen af værelserne har tilmed havudsigt.

Bornholm har seks folkeskoler samt et gymnasium. Samui har 19 offentlige grundskoler, svarende til folkeskole op til 6. klasse, to mellemskoler og et gymnasium. Det er kutyme blandt thailændere, at sende børn i mellemskole (M1-M3) og gymnasium (M4-M6) på udvalgte skoler i Bangkok-området, så lokalt er behovet mindre. Desuden har Samui to privatskoler, hvoraf den ene har mellemskole, og fem internationale skoler, hvoraf to af dem, ISS og PBISS, har gymnasium til Cambridge A-level. Samui har tilmed et internationalt universitet, en afdeling af Surat Thani University, der er specialiseret i uddannelser indenfor turisme-erhverv.

 

Klima

Den største forskel på de to øer er klimaet. På Samui er vi beskedne og klarer os med kun to årstider, sommer og regn, modsat bornholmernes fire af slagsen. Og da det aldrig er rigtigt koldt på Samui, kalder jeg det ”helårssommer”. Gennemsnitstemperatuen ligger mellem 25° og 28°, højeste målte temperatur er 36,5° i april og laveste var 18,6° en hundekold januar nat.

Den årlige nedbør – regn – er knap 2.000 mm, det er to en halv gang Danmarks årlige nedbør på knap 800 mm. Halvdelen vælter ned i løbet af tre måneder, oktober, november og december. Luftfugtigheden er generelt høj, omkring 80%.

Selv om der er 158 dage med nedbør, er en stor del byger. Så gennemsnitligt skinner solen knap 6 timer om dagen. Bemærk, at vi er i troperne, hvor nat og dag næsten er lige lange hele året, forskellen mellem de lange lyse nætter og en mørk julenat er omkring et par timer.

Monsunsæson fra oktober til januar kan være med høj sø og kraftig blæst samt mulighed for masser af regn og deraf følgende oversvømmelse. Det kan du læse mere om i Monsun: Kun en tåbe frygter ej havet.
 

Indkøbsmuligheder

Bornholm har et stort indkøbscenter i Rønne, Samui ligeledes et stort i Chaweng Beach. Desuden er der fem hyper-markeder i stil med Bilka – de hedder BigC, to styk Siam Makro og to styk Lotus’s, alle beliggende i Bo Phut/Chaweng og Lamai – sådan luksus må bornholmerne undvære. De har til gengæld adskillige almindelige supermarkeder og det har Samui også fået, især kæderne Mini BigC, Lotus’s Go Fresh, Super Cheap og Top’s Daily, mange af dem er døgnåbne. Bornholmerne må derimod kigge langt efter en 7-Eleven butik, det behøver du ikke på Samui, der er flere end 50 af dem, og de er alle sammen åbne 24/7/365.

At sammenligne priser er forholdsvis nemt, du skal generelt blot dividere med 5, for at få cirka-prisen i danske kroner. Hvis en bakke med 30 æg koster 120 baht, så svarer det til omkring 24 danske kroner. Et kilo friskhakket australsk oksekød til 350 baht vil svare til omegnen af 70 kroner.

Hvis du ikke er bekendt med Thailand, bør det for en god ordens skyld tilføjes, at det thailandske 7-Eleven-koncept er lidt anderledes end i Norden og inkluderer supermarkedsvarer til konkurrencedygtige priser.

Hypermarkederne BigC og Lotus’s kan sammenlignes med Bilka, mens Makro er ”cash & carry” engros, der kan minde om Inko og Metro. På Samui er Makro med fokus på fødevarer til øens mange hoteller og restauranter, samt noget tilbehør til den branche. Du kan nemt blive medlem, men du kan også få lov at handle uden medlemskort.

Jeg holder meget af grønne bønner, haricot vets, som tilbehør, helst fine, altså ikke for store. De er desværre lidt svære at finde som frostvare – de er importeret – så når jeg ser dem, køber jeg to-tre pakker med et kilo i hver. Til min store glæde så jeg, at Makro havde fået haricot verts, endda den fine kvalitet, for svarende til knap 20 danske kroner for et kilo. Det er omkring samme pris som hjemme i Danmark, måske endda lidt lavere, Nemlig.com tager hele 35,93 kr. pr. kg – angiveligt økologisk til den pris – mens man slipper med 27 kr. i Rema. Først efter at have købt dem nogle gange bemærkede jeg, at de kom fra Tomex i Aalborg.

Som altid gælder det om at være lidt prisbevidst og kende udvalget. Engros er ikke nødvendigvis billigste tilbud, så nogle produkter er prismæssigt et bedre køb det ene sted, fremfor et andet. Makro er dog en god leverandør af stabile kvalitets fødevarer i et rigt velkendt udvalg. Både Makro, Lotus’s og 7-Eleven har samme ejer, konglomeratet Charoen Pokphand Group, forkortet som CP Group. Et konglomerat er en virksomhedsform, hvor en moderkoncern ejer flere, ofte meget forskellige, virksomheder. CP Group har blandt andet også mobiltelefon-netværk og Tv – kæden hedder True – er landet største svinekødsproducent og fremstiller desuden motorcykler og biler, sidstnævnte af mærket MG.

Konkurrenten BigC – oprindeligt en del af franske Groupe Casino – ejes af i dag af konglomeratet TCC Group, der blandt andet også ejer ThaiBev, der brygger Chang-øl. Konkurrencen er stor blandt kæderne, hvilket er en fordel både med priser og stort vareudvalg.

BigC fokuserer de senere år en del på egne mærker. Visionen er, tillige at udbrede disse mærker til alle nationens cirka 30.000 såkaldte ”mum & dad stores” – ”mor og far forretninger” – de typiske thailandske købmandsforretninger, så de kan konkurrere med det voksende antal kædesupermarkeder. Flere steder på øen finder du stadig disse typiske mindre ”mum & dad” butikker, der ofte drives af et ægtepar og lidt medhjælp.

Både BigC og de to Lotus’s hypermarkeder har en cafeteria-afdeling, hvor du kan spise frisklavet overvejende thailandsk mad til rimelige priser.

Tops er en kæde ejet af Central Group, der har indkøbscentre og stormagasiner – blandt andre Illum i København – samt Centara-hotelkæden. Foruden supermarkederne findes den store Tops Food Hall i Central Festival. Hvis du kan forestille dig en stor Irma på steroider, har du næsten opskriften på Tops. Desuden har forretningen frisklavede delikatesser og tilhørende område med borde og stole, hvis du ikke kan vente med at spise de lækre sager, indtil du kommer hjem. Almindelige dagligvarer er til konkurrencedygtige priser. Yderligere er der et stort luksus-vareudvalg med mange importerede velkendte varer. Kæden har også almindelige lokale supermarkeder, kaldt Tops Daily.

En anden mulighed er at købe ind på et marked. Der er både specielle fiskemarkeder – for eksempel alt godt frisk fra havet – og de typiske morgen- og aften-markeder. Her finder du et rigt udvalg i både ferske fødevarer, frugt og grønt, samt tilberedt mad. Priserne er typisk lave, men det kan svare sig at tjekke priser på tilsvarende varer i hyper-markederne til sammenligning. Har du en thailandsk samlever, vil nogle dagligvareindkøb ofte blive foretaget på et marked.

De lokale fødevaremarkeder skal ikke forveksles med henholdsvis natmarked – som enten kan være i forbindelse med en tempeluge eller blot et omrejsende marked – og de turistprægede ”walking street” gågade-markeder.

Ud over dagligvarer har øen tre store byggemarkeder, hvoraf to er med elektronikafdeling. Desuden en række elektronikvarehuse og specialforretninger, så alt fra køkkenudstyr og køle-fryseskabe til aircondition, vaskemaskiner og tørretumblere samt alskens smart-Tv og Apple-produkter er indenfor rækkevidde.

Desuden er der mange specialvirksomheder med byggematerialer, maling, vandinstallations materialer og pumper samt elektriske artikler, foruden adskillige møbelvarehuse.

En forretning, der er værd at tjekke som fastboende er Mr. D.I.Y. – Mister Do It Yourself, på dansk: Hr. Gør-det-selv – en malaysisk kæde, der buldrer frem i Thailand. Her er masser af gode billige ting til husholdning, biltilbehør, værktøj og legetøj med mere, som er værd at sammenligne med, hvad der tilbydes andre steder.

Flere bilmærker har også egne outlets på Samui og tilhørende service – blandt andre Honda, Isuzu og Toyota – samt Honda og Yamaha motorcykler. Derudover er der en del brugtvognsforhandlere samt individuelle værksteder for både biler og motorcykler.

Især i Chaweng Beach og Nathon er der mange specialforretninger med tøj og mode, mens skræddere og systuer findes over hele øen – i turistområderne med speciale i vesterlandsk både dame- og herremode.

Tøj skal normalt også vaskes. Hvis ikke du har mulighed for det, der hvor du bor, findes der en del vaskeservice, hvor du kan få vasket og strøget din garderobe for i dansk målestok, meget rimelige penge. Er du derimod til gør-det-selv, så er møntvaskerier blevet utroligt populære – ligesom i 1960'ernes Danmark – hvor du både kan maskinvaske og efterfølgende give tøjet en snurretur i en tørretumbler.

Stort set, kan du få næsten alt det du kender – samt en masse nyt og spændende – og skulle der være noget, som ikke lige er tilgængeligt lokalt, så kan det bestilles online og være fremme i løbet af få dage.

Kontant eller kort? Mest udbredte betalingssystem i Thailand er "Promt Pay", som fungerer med din thailandske banks app på smart-telefonen. Du scanner en QR-kode og betaler. Selv gadekøkkener og gadehandlere tager imod Promt Pay, som du også betaler elregningen med. Men du kan dog ikke bruge den alle steder. En del tager imod betalingskort – også internationale – som Visa og Mastercard, men det fungerer heller ikke alle steder. I for eksempel Siam Makro Cash & Carry, skal der betales med Promt Pay eller rigtige kontanter, der er til gengæld mange ATM-pengeautomater at hæve disse fra. Også nattelivet er i vid udstrækning kontanter, men nogle steder tager de imod kort. Biograferne er kontantløse, her skal du bruge kort. 7-Eleven tager hverken kort eller Promt Pay, de har deres eget "True Money Wallet"-system – True-netværket er jo samme ejer – og så er kontanter stadig gangbar mønt.

Så, som fastboende på Samui bør du have en thailandsk bankkonto med hævekort, en bank-app på smart-telefonen til Promt Pay og kontanter i lommen – samt eventuelt True Money-app'en, hvis du handler meget i 7-Eleven.

Loyalitetskort eller medlemsfordele tilbydes af mange, hvis ikke de fleste kæder. Det er værd, at være medlem, da man kan opnå rabat og opsamle point, der kan veksles til køb eller rabat på køb. BigC, Makro, Lotus's og 7-Eleven har disse kort, foruden Central-kæden, hvis kort gælder til Tops og flere forretninger i Central Festival foruden Central-stormagasinet. Tillige har byggemarkederne Global House og HomePro loyalitetskort. Det samme gælder PTT-benzinkæden og nogle af kæderestauranterne, for eksempel MK. Biograferne, Major Cineplex, har kort med både rabat på billet og opsamling af point til gratis billetter.

Hvis du har en arbejdstilladelse eller er registreret i en husbog som fastboende – se mere om den i: Hvad en Husbog er, og hvorfor du bør have en sådan – eller ejer fast ejendom med skøde, for eksempel en ejerlejlighed, kan du få et Resident Card til Bangkok Airways. Det giver dig næsten 50% rabat på flybilletter fra- og til Samui.
 

Transport

Den offentlige transport på Koh Samui er såkaldte "song taew", bogstaveligt oversat til "to rækker". Song thaew er en ombygget, ofte rød pickup-bil, hvor der på det overdækkede lad er placeret to bænkerækker, der fungerer som siddepladser for passagerer. Song thaew kører på hovedvejene – det vil sige Ringvejen øen rundt og enkelte andre strækninger, blandt andet til Chaweng Beach – og fungerer som bus mellem klokken 6-morgen og klokken 6-aften. De har oftest skilt med strækning, for eksempel "Nathon-Chaweng-Lamai". Der er faste priser pr. passager, typisk omkring 20 baht for helt korte strækninger og til noget over hundrede baht for en lang tur. Der skal være en pristavle på ladet, men bedst er at spørge og aftale pris, før du stiger ombord.

Der er ingen stoppesteder, så du venter bare på fortovet eller i vejkanten, indtil du ser song thaew-bilen komme og vinker den ind til siden. Når du vil af igen, sider der en dørklokkeknap i loftet på det overdækkede lad, som du trykker på, så standser bilen hurtigst muligt. Hvis du er ny og i tvivl om, hvordan der ser du, der hvor du vil af, kan du i forvejen bede chaufføren om, at standser der. Oftest sidder en medhjælper – nogen gange chaufførens hustru – ved siden af og tager sig af aftaler og betaling. Du betaler for turen, når du stiger af.

Efter klokken 6-aften kører song thaew-biler ligesom en taxi, men uden meter. Det vil sige, at du skal aftale pris, før du kører. Det skal du også med de rigtige taxier med et "Taximeter"-skilt på taget. Selv om de har et meter, bruger de det sjældent, nærmere aldrig. Taxipriser er relativt høje – og højere end en officiel meter-pris ville være – men beskedne i forhold til Danmark. Nogle steder er det skilte med faste priser, ofte ved et indkøbscenter eller hypermarked og enkelte steder i nattelivet, hvor turene fordeles af en administrator.

Motorcykeltaxi er en anden mulighed, hvor du er passager på bagsædet af en motorcykel, der også bør give dig en styrthjelm. Chaufføren vil være iført en gul eller rød vest med "taxi" skrevet på ryggen samt et nummer. Du aftaler pris, før I kører. Motorcykel taxi er billige end en rigtigt taxi, hvis du har mod på tohjulet trafik på Samui.

Ofte er den ideelle løsning for fastboende og trækfugle på langtidsophold, at enten langtidsleje et køretøj eller købe sit eget. Bare du har en registreret adresse, kan du være ejer af et køretøj.
 

Bolig-muligheder

Man kan både leje en bolig, købe en lejlighed eller købe et hus på lejet grund. Priserne er – som ejendomsmæglere altid siger det – afhængig af først og fremmest beliggenhed samt størrelse og luksusniveau.

En beskeden bungalow kan langtids-lejes fra omkring 2.000 danske kroner om måneden. Alt efter beliggenhed, kan det være med et enkelt soveværelse eller to soveværelser, foruden en mindre stue, køkken og bad. Hvis budgettet er meget stramt, kan der findes noget helt ned til omegnen af 1.000 kroner om måneden.

Et mindre hus koster fra cirka 4.000 kroner om måneden og luksusvillaer adskilligt flere kroner. Lejligheder er begrænset i udvalg – øen har ingen højhuse, man bor traditionelt i bungalows eller villaer – så de fleste tilgængelige lejligheder er typisk nyere og ofte i en lidt højere prisklasse. Det samme gør sig gældende for ejerlejligheder.

De billige og billigere lejeboliger finder man ved, at komme rundt på øen, se skilte og spørge sig frem. Er man i den dyrere prisklasse er mæglere den oplagte mulighed. Lejligheder kan ofte lejes direkte fra ejendomsejeren, ligesom villaer til leje indenfor et lukket område med hegn og portner.

Generelt er der meget udeliv i troperne. På Samui er det stort set aldrig for koldt eller ulideligt varmt. Der kan dog være periode, hvor indendørsliv med lidt aircon er at foretrække. Så vigtige end rum indendørs er faktisk, at boligen har noget overdækket terrasse eller balkon. ”Overdækket” så den både kan bruges i solskin – hvor skygge er (meget) vigtig – og regn.

Huse og ejerlejligheder kan købes fra omkring tre millioner baht, cirka 600.000 kroner. Såkaldte byhuse – på engelsk, townhouse, rækkehus i byzone – kan være lidt billigere. Luksus og prima beliggenhed koster mere eller meget mere. For svarende til cirka 2-3 millioner kroner kan du finde en rigtig fin villa. Men du kan også sagtens finde en del villaer til både fem og 10 millioner kroner og yderligere opad i pris.

Den dyreste villa, jeg har set annonceret var 95 millioner – og det er altså danske kroner, prisen var 475 millioner baht – men folk, der handler villa i den prisklasse læser nok nogle andre glossy tidsskrifter end jeg, så der er angiveligt flere dyre af slagsen på markedet.

Den thailandske entreprenør, som byggede mit hus, byggede også luksusvillaer med havudsigt oppe i bakkerne. Et par stykker, som han var ved at bygge, blev fremvist, så jeg kunne se, hvad han formåede at levere. Jeg havde dog ikke stor nok grund til en 25 meter lang infinity-pool og tilsvarende terrasse. Ej heller økonomi til en stue i samme længde med teaktræsgulv, skifferkanter og naturstenbagvæg med vandfald, samt førstesal med syv soveværelser en-suite og granit-karbad. Børneværelser og ditto til hushjælp og personale lå selvfølgelig i en separat bygning ved dobbeltgaragen, begge med underjordisk opgang til hovedbygningen. Så hvis du er til vild luksus, så findes det også.

Kostbare luksusvillaer kan være ejet af super-rige, der bruger dem få gange om året eller, specielt på Samui, af velhavere fra Hong Kong og Singapore, der bruger dem til weekend-ophold. Der er daglige direkte fly til begge steder. Men ofte er den slags villaer dog investerings-ejendomme til udlejning, hvis du skulle være interesseret i at investere nogle penge i Thailand. Markedet for leje af servicerede luksusvillaer i kortere perioder er stort. Er man en storfamilie på ferie og alternativet er tre eller flere hotelværelser, kan en privat luksusvilla være en fin løsning. Selv ved bare to hotelværelser kan en mindre og mere privat pool-villa koste omkring det samme i leje, hvis opholdet er en uge eller længere.

Kort om de forskellige områder:
Den nordøstlige del af Samui – fra Maenam over Choeng Mon til Chaweng Beach med Chaweng Noi – er de mest udviklede områder. Du kan både finde stille steder og lokationer med ret meget aktivitet. Chaweng Beach er dog turisthøjsædet, så hvis du ikke lige er til turisme og masser af party, er det kun et sted at besøge, frem for at bo. Til gengæld er den sydlige ende med Chaweng Noi-bakkerne et meget attraktivt boligområde.

Sydpå er Lamai og den sydøstlige del af Samui er et hyggeligt område – dog er selve Lamai Beach også turistzone – hvor der i baglandet og bakkerne er masser af boligmuligheder, ofte til lidt lavere priser, end nordpå. Den sydlige og sydvestlige del af øen er forholdsvis uberørt, men der er nogle enkelte større indhegnede projekter med luksusvillaer mod vest.

Med vest ligger Lipa Noi – solnedgangs-stranden – og hovedbyen, Nathon, som er meget fredelige steder med kun lidt turisme. Nordvest er derimod under hastig udvikling, så værd at tjekke, da priserne er lavere end nord og nordøst.

Generelt: Jo længere du komme ind på øen, væk fra kyst og hovedstrøg, jo billigere er det at bo. Dog, hvis du kommer op i bakkerne og får udsigt, bliver det dyrere, det kan endda blive megadyrt.

Så, kom rundt og se selv de forskellige muligheder – der er faktisk store forskelle – og eventuelt prøvebo nogle dage eller en uges tid i områder af interesse. Husk også at tjekke i regnsæsonen.
 

Spisesteder

Antallet af restauranter er utælleligt og dækker alt fra "Street Food"-gadekøkkenniveau – som kan være fremragende – til Michelin-klasse. Desuden har mange af hotellerne gourmet restauranter, som er åbne for alle. Samui har Thailands største koncentration af 5-stjernede luksushoteller. Hvis man ikke bor alt for fjernt fra alfarvej, er der normalt et rigt udvalg i lokalområdet, når man skal spare slidtage på køkkengrejet. Gode thailandske retter kan stadig fås fra cirka 25 kroner i en restaurant – gadekøkken koster omkring det halve – og vesterlandske retter fra i omegnen af 40 kroner.

Hvis du vil spare på køkkenet, men stadig spise hjemme, kan varme måltider bringes med motorcykelbud. Mange gadekøkkener og mindre restauranter har denne service. Så ser du en motorcykel med et stor varmetaske bag på i fuld fart, så er det et – eller flere – måltider på vej. Et pizzakøkken tilbød – og gør det måske stadig – at hvis ikke maden var fremme indenfor 30 minutter fra bestilling, var måltidet gratis.

Samui er blevet markedsført som en gourmet-ø og har adskillige gastronomiske topklasse restauranter – priserne kan nogle steder også være i topklasse, så er du advaret – så har du en kræsen gane, er mulighederne mangfoldige. Nogen gange skal man dog lige huske at omregne til, hvad noget tilsvarende ville koste hjemme i Danmark – for så er oplevelsen af en ”candlelight dinner for two” på stranden med egen BBQ-kok og privat tjener faktisk indenfor rimelig økonomisk rækkevidde.

Fisherman Village i Bo Phut er en hyggelig fiskerby med en lang gade langs kysten, med næsten udelukkende beachfront-restauranter. Der er et stort udvalg, men priserne er oppe i turistsfæren. Gaden afsluttes med – eller begynder med, hvis man kommer ind fra The Wharf – en trendy strandcafé, Coco Tam’s. Flere aftener om ugen er der tillige gågademarked.

Og er du til højder og udsigt, er der et rigt udvalg i bakkerne, med både vesterlandsk menu og typisk thailandsk. Forudbestilling af bord kan være nødvendigt. På et par af de populære steder, skal der bestilles flere dage i forvejen i højsæsonen, man accepterer ikke walkin-gæster.

 

Natteliv

Thailand er kendt – måske endda berygtet – for sit natteliv og barmiljø. Samui har derimod mindre af den ”berygtede” slags lady-barer end typiske turist-destinationer som Pattaya og Phuket. Så er det det, du søger, skal du nok undgå Samui eller vælge Lamai Beach, hvor barer er mest udbredt. Der er enkelte andre områder med barer – Bang Rak, begge ender af Maenam-bugten og i Chaweng Beachs barområder – men forholdsvis beskedent i forhold til flere andre steder i Thailand.

Til gengæld lever øen på et opgraderet levn fra hippiernes legendariske strandfester med bål og guitarspil. Beach parties, alt fra hyggelig trendy caféstemning med cocktails, til pool parties i første række ved stranden er udbredt. Musikalsk underholdning leveres af enten band eller oftest en DJ, så du kan nyde at danse barfodet i sandet. ”Fire show” – jonglør-optræden med fakler og ild – er tillige en typisk del af underholdningen. Desuden er der flere natklubber i Chaweng Beach, både for turister og lokale.

Der kommer fortsat unge – også rygsæksrejsende – til øen. Selv om flertallet er opgraderet til pæne resorts med aircon-værelser, findes der stadig både billige hostels – enkelt indrettet gæstehus eller vandrehjem – og enkelte primitive bungalows, men sidstnævnte ligger i dag i de lidt mere afsides egne af øen.

En stor del, måske endda størstedelen, af de unge kommer for øens festliv. Mange af dem bor i Chaweng Beach, hvor nattelivet er mest udbredt og øens natklubber findes. Mest kendte natklubber er Hush, Sound Club og The Green Mango Club. Ofte starter festen dog tidligere på aftenen enten med beach-party eller i en af de trendy pub’er, hvoraf flere har levende musik i form af et rockband, der spiller velkendte numre.

Lidt tilbagetrukket ved den store Chaweng-sø er også et nattelivsområde med nogle typiske lady-barer og et par større steder med bands – Old School Bar og Ma-Ha-Te – som især eller næsten udelukkende frekventeres at thailændere, musikken er thai-rock. I den sydligste del af Chaweng Beach ligger tillige en del lady-barer på rad og række op ad tilkørslen fra Ringvejen, kaldt Soi 1 (Soi Nyng).

Hvis du er til den mere thailandske partystil vil et større natmarked være oplagt og altid en oplevelse at besøge. De afholdes i forbindelse med tempel-uge – typisk to gange om året ved hvert større tempel – eller som omrejsende natmarked på øen. Der er altid masser af boder med alskens varer samt et stort udvalg i street food.

På tempelmarkedet er der normalt et par scener med underholdning. På den ene kan det være traditionel thailandsk dans og amatøroptræden, og på den anden professionel levende musik fra omkring klokken 20 til 02, ofte med en eller flere kendte stjerner på programmet. Husorkestret og deres sangere er normalt flankeret af fire coyote-dansere – “kvindelige dansere forbundet med den pulserende og til tider dristige atmosfære i det thailandske natteliv, almindeligvis forekommen i natklubber, barer og ved begivenheder som Bangkok International Motor Show” – gæstesolister og bands kan også være flankeret af coyote-dansere.

Chaweng Beach har tillige to fransk-inspirerede cabaret-show, Cabaret Paris Follies og Divas Cabaret. Alle medvirkende er mænd. Transkønnede kvinder – kaldt “kathoey” på thailandsk – har en lang kulturhistorie, dybt forbundet med hinduistisk-buddhistisk mytologi, såvel som Thailands unikke kulturelle og sociale kontekst. Historisk set er kathoey anerkendt som en distinkt kønsidentitet, ofte anset som et "tredje køn" eller en "transformeret gudinde", der eksisterer uden for den traditionelle mandlige/kvindelige binære opdeling. Kathoeys er en levende del af thailandsk kultur, især inden for performancekunst som cabaret-shows og skønhedskonkurrencer.

Omkring fuldmånetid kommer der ekstra mange unge rejsende, da fuldmånenatten ofte skal tilbringes på naboøen Koh Phangans ”Sunrise Beach” på Haad Rin-tangen. Fra Samui foregår turen til fuldmånefesten med speedbåde, det tager 15-20 minutter at tilbagelægge de 10-11 kilometer derover. Ifølge nyhedsmedierne samles omkring 30.000 gæster på stranden til et Full Moon Party, som du kan læse lidt mere om her i Historien om Full Moon Party.

Adskillige hoteller og resorts afholder events med både dinner, optræden og fest. Det er typisk lidt mere eksklusive afslappede arrangementer med beach-party eller pool-party, hvor ikke resident gæster ofte kan deltage. De mere folkelige pool- og beach-partys finder du på Chaweng-stranden, især er ARKbar Beach Club & Resort et berømt sted.

 

Kultur

Noget der kan gyde økuller, er manglende kulturelle begivenheder. Ud over cabaret, natmarkeder og natteliv er øens to biografer eneste faste tilbud. De har dog hver tre sale, så udvalget af film er rimeligt. Den ene biograf ligger i Lotus’s hypermarked i Chaweng. Her spilles primært film med thailandsk dialog – det vil sige, at engelsksprogede film er med synkroniseret thailandsk tale – dog har thailandske film ofte engelsk undertekst.

Den anden biograf ligger i Central Festival i Chaweng Beach, hvor filmene er på engelsk originalsprog med thailandske undertekster, og thailandske film er med engelske undertekster. Når der sjældne gange vises kinesiske og koreanske film, har de undertekster på både engelsk og thailandsk. Nye film har typisk premiere torsdag, for amerikanske film er det ofte dagen før den normale premiere.

Alle seks biografsale er digitale. Ejeren, biografkæden Major Cineplex – der i alt har 180 teatre med over 800 biografsale – har som mål, at ville være Verdens bedste biografkæde, så det må vi døje med.

En gang om året afholdes der Samui Jazz Festival, hvor der i en uge er nye kunstnere hver aften, fordelt mellem forskellige hoteller. Her kan dinner også indgå i arrangementet, men er ikke obligatorisk.

En anden årlig tilbagevendende begivenhed er Samui Bike Week, der faktisk kun er en weekend, som inkluderer et stort underholdningsprogram med nogle af landets topkunstnere. Bikere – med lædervest og rygmærke – er i øvrigt højt respekterede i Thailand og de forskellige gruppers arrangementer er velgørenhedsevents.

Der afholdes med mellemrum enkeltstående pop- eller rockkoncerter med store thailandske kunstnere.

Tempelmarkeder har ofte klassisk thailandsk dans og musik på en scene. Derudover er der normalt også amatøroptræden med dans, ofte børn. Det hænder tillige, at en Likai-teatertrup er en del af arrangement. Likai – også kaldt klassisk thailandsk opera – stammer fra Ayutthaya-perioden (1351-1767). Likay, er en levende form for folketeater med blændende kostumer, yndefulde danse og sang til traditionelle thailandske melodier. Forestillingen kombinerer elementer af dans, musik og drama med en ofte humoristisk historiefortælling, kendt for sin improvisationsstil. Det er en populær form for underholdning på tempelmarkeder og festivaler.

I forbindelse med regntidens ophør er der en større parade – Chak Phra Festival – i Nathon. Den følgende måned afholdes der på skift mellem templerne almisse optog med musik og dans. Det kan du læse lidt mere om her i Når faste og regntid slutter….

Loy Krathong er en anden årlig begivenhed baseret på traditionel kultur, hvor der kåres en ”dronning” i traditionelt thailandsk silke-kostume. Det kan du læse mere om her: Loy Krathong.

Og ej at forglemme nytår, som der er hele tre af i Thailand, henholdvis det thailandske ”songkran” den 13. april – det kan du læse om her i Songkran, thailandsk nytår – det velkendte vesterlandske den 31. december, og så det kinesiske, der er meget vigtigt på en kinesisk ø som Samui. China Town Maenam er kendt for den kinesiske nytårsrengøring med drage og løver, den kan du læse mere om her i Kinesisk Nytår… Tid til nytårsrengøring.

Higer du efter mere kulturel underholdning, så er Bangkok kun 1 times flyvetur væk og Singapore 2 timer – i princippet ikke anderledes end at smutte en tur til København fra Bornholm for lidt kulturelt input, med en enkelt overnatning i hovedstaden. Og det kan snildt lade sig gøre at smutte op til en klassisk koncert, rockkoncert, cirkusforestilling eller teater. Singapore har også mange store koncertnavne på plakaten, for eksempel afholdt Taylor Swift på sin Eras Tour i 2024 hele seks koncerter i rad der og skippede de andre lande i Sydøstasien.
 

Muligheder for socialt samvær

For mange kan kontakt til andre eller ligesindede være vigtig, især når man opholder sig i en fremmed kultur. Internet og sociale medier har gjort det meget nemmere, men er ikke det samme som at møde rigtige mennesker.

Da jeg seriøst overvejede at bosætte mig på Samui, stødte jeg tilfældigvis ind i en anden dansker. Han fortalte mig, at danskere bosat på øen havde en danskerklub, hvor de regelmæssigt mødtes. De holdt endda julefrokost med både sild og snaps. Jeg kom aldrig med, så jeg ved ikke om ”foreningen” stadig eksisterer. Det lokale skattevæsen fortalte mig for et par år siden, at de kendte til omkring 30 fastboende danskere på øen.

Der findes en nyligt oprettet Facebook-gruppe “Dansker på koh samui” – formålet siger: ”For people stay koh samui” – med omkring 400 medlemmer, angiveligt ikke alle fastboende, en hel del tråde er turistspørgsmål.

Specielt for damer findes non-profit foreningen Sisters On Samui, der hver måned afholder en ”Ladies lunch”, foruden en del andre velgørenhedsarrangementer i løbet af året. Det er hovedsageligt vesterlandske damer.

En del vesterlandske herrer finder socialt samvær i en lokal pub eller sportsbar, hvor blandt andet sport på Tv og billard (pool) er fælles interesser.

Fitness og sport kan også være en mulighed for hyggelig kontakt med andre fastboende udlændinge.
 

Motion og sport

Fitness og motion er der adskillige muligheder for. Der findes fitness og gyms spredt ud over øen. Enkelte steder er der opsat offentlige, simple motionsredskaber. Mange løber om morgenen eller eftermiddagen ved eller rundt om chawengsøen. Ellers løbes eller motioneres der på strandene.

Der afholdes specielle årlige sportsevents indenfor golf, løb og halvmaraton, regatta (maj-juni) og triathlon (april).

Muay thai – thaiboksning – er nationens nationalsport. Der er professionelle kampe to gange om ugen på Phetchbuncha Stadium i sydlige Chaweng Beach. Billetprisen er relativ høj for udlændinge. Der er desuden det nærliggende Samui International Muay Thai Stadium, der også afholder professionelle kampe, men primært fungerer som bokseskole. Bokseskoler er der adskillige af – især i Chaweng, Lamai og Maenam – mange udlændinge studerer Muay thai på Samui.

I Lamai Beach er der hver lørdag aften kampe på byens torv – ofte både børn, kvinder og unge talenter – hvor der ”professionelt” kæmpes om penge. Der er ingen entré, men det forventes at man køber en drink fra en af de adskillige barer placeret rundt om bokseringen.

Fodbold er den mest populære sport efter thaiboksning. I Chaweng (by) findes et lille overdækket foldboldstadion, Samui Arena, med tilhørende klub. Desuden er der motionsklubber med bane i Bang Por, Maenam, Bophut (Chaweng), Lamai og Taling Ngam. På alle øens skoler spiller eleverne fodbold og der afholdes skoleturneringer. Der ligger et større sports stadium i Maret, som især anvendes til skoleidræt.

Basketball og volleyball spilles, ud over i skolerne, flere steder, blandt andet i Chaweng Beach ved søen. På strandene spilles der beach volleyball.

Golf kan spilles hos Santibury Country Club, der har en 18-hullers, 6930 yards kuperet par-72 bane i ATP-turnerings klasse. Desuden har Royal Samui Golf & Country Club en 18-hullers bane i bakkerne bag Lamai. Bo Phut Hills Golf Club har en noget nemmere 9-hullers, par-3 bane. Der findes tillige to driving range, henholdsvis på Santibury Country Club, og Samui Golf Club & Driving Range i Bo Phut.

SCUBA-dykning er vidt udbredt med såvel dykkerskoler, som arrangerede ture rundt i øhavet. Specielt er naboøen Koh Tao (Skildpaddeøen) kendt for sine fremragende dykker-steder, herunder det levende koralrev ved Koh Nangyuan (Havmågeøen).

Kitesurfing, windsurfing og padleboard er de senere år blevet udbredt. Udstyr kan lejes lokalt.

Tennis kan spilles i fire klubber, beliggende i henholdsvis Bophut, Bang Rak og Lamai. Desuden har flere hoteller private tennisbaner. Der findes padeltennis i Choeng Mon.

Badminton er en populær sport i Asien, på Samui findes Grand Samui Badminton og Samui Badminton i Buphut, samt Pinjutha Gym & Badminton i Lamai.
 

Lidt forskelligt specielt for Samui

Som langtidsboende undgår du næppe at komme I forbindelse med Samuis immigrationskontor – Samui Immigration – beliggende soi 1 i Maenam. Immigrationskontoret har ry for, at være mere striks og regelret end andre steder. Hvis du for eksempel har hørt om, at agenter i Pattaya eller Chiang Mai kan fikse et pensionistophold uden bankdepot, så er denne mulighed udelukket på Samui. Her kan agent hjælpe med papirarbejdet, men ikke fikse noget som helst. Papirarbejdet, dokumentation for forlængelse af ophold, er dog ikke mere kompliceret, end man selv kan klare det i de fleste tilfælde. Det er faktisk kun ved opholdsforlængelse på grund af arbejde, det kan være nødvendigt med hjælp, hvilket virksomhedernes regnskabsfører eller eksterne accountant-service normalt ordner. Du kan læse lidt mere om forlængelse af ophold i tråden her: Same procedure as last year…

Du vil ofte kunne opleve at se et grønligt lysskær i horisonten, både på Samui og omkringliggende øer. Det er fra lange rækker af fiskerbåde, der fanger squid, små ottearmede blæksprutter. Enkelte gange kan de komme så tæt på land, at du faktisk kan se, de enkelte bådes lamper. Fiskernes grønne lys er så markant, at det kan ses fra ISS, Den International Rumstation.

Du vil nogen gange kunne se mørke striber eller plamager, der ligner olie, i strandenes sand. Og det er faktisk olie, men ikke forurening. Områderne omkring Samui og Phangan er kendt for, at den naturlige råolie i denne del af Thailandsbugten ligger så tæt på overfladen – altså havbunden – at der kan pible lidt op. Det er faktisk tjæresand, som er en kilde til naturlige olieudsivninger fra havbunden. Det er et anerkendt fænomen, der har fundet sted i millioner af år og forekommer på grund af regionens geologiske historie. Selvom det nogle gange forveksles med andre forureningskilder, så er disse naturlige udsivninger en normal del af havmiljøet.

En mere spøjs oplevelse var bitte små grågrønne stenkugler, der kunne flyde på vandet. De var lava – pimpsten – og kom fra et udbrud i den undersøiske vulkan, Fukutoku-Oka-no-Ba på Ogasawara-øerne i Japan i 2021. Pimpstenene dannede flåder i havet og blev transporteret over 4.000 km med havstrømme og nåede til sidst Thailandsbugten i begyndelsen af ​​2022.

Der kan forekomme pludselige kraftige vindstød – faktisk så kraftige, at dårligt konstruerede halvåbne bygninger med manglende vedligeholdelse, kan skvatte sammen – det skyldes de tropiske tordenbyger. De opbygges over det varme vand og kan være meget lokale, når de kommer ind over land – her en ø – og sluserne åbnes på vid gab. Rundt om sådan en lille tropisk cyklon – det er det faktisk – kan der roterer en meget kraftig vind, som tilmed har et stærkt ”uplift”, altså opadgående luftstrøm. Hvis du ikke lige kan se skyen, så virker det som om, at disse kraftige vindstød kommer ud af den blå luft.

 

Ulemper

Der er – som nogen bekendt – slanger i Paradis. Det er der også på Samui, både helt bogstavelige og de overførte.

Heldigvis er fysiske slanger faktisk menneskesky – bortset fra kæleslanger – så du støder næppe på dem. Og skulle en lille grøn trærotteslange komme forbi, holder den blot andet kryb borte. Men ser du en sort slange, så siger de lokale, at man bør holde afstand – ligeså ved kobra og python (kvælerslange).

Farligere end slanger – faktisk verdens farligste – er derimod den blå boksvandmand, ”Box jellyfish”, på dansk kaldt Havhveps. De er heldigvis meget sjældne, men kan forekomme i regnperioden, hvis der samtidigt er roligt hav. Undgå at hive tråde af, hvis du eller andre har været i nærkontakt med en sådan skabning, og ring straks efter hjælp. Et kreditkort er det bedste til at skrabe tråde af ofret og eneste lindring er eddike, brug aldrig vand til at rense og skylle. Du kan læse mere her: Pas på Havhvepse – Box jellyfish – måske verdens mest giftige skabning

De mindre bogstavelige slanger i paradis – eller ulemper – er generel overturisme, et nyt udtryk, vi nok skal vænne os til. Øens infrastruktur har svært ved at følge med tilstrømningen. Og higen efter øgede turistindtægter generelt i Thailand, sorterer ikke i mængden. Heldigvis er lufthavnen på Samui privatejet og brugerbetalt, hvorfor prisen på flybilletter ligger i den høje ende på grund af lufthavnsafgift – turen fra Bangkok er til Asiens højeste pris pr. mile – og startbanen er for kort til store langdistancefly, så det begrænser lidt af tilstrømningen, herunder charterfly fra Europa.

Det nævnes ofte, at priserne er højere på en ø end fastland, på grund af færgetransport. Konkurrence mellem kædeforretninger – især dagligvarer – har medført, at de almindelige forbrugsvarer i dag er på samme niveau som resten af Thailand. Derimod er visse byggematerialer en smule dyrere, og da lønninger er også ligger i den høje ende, skal du regne med en lidt højere kvadratmeterpris, hvis du bygger et hus, end det samme ville koste at bygge oppe på det nordlige fastland. Motorbrændstof er et par baht højere pris pr. liter. Heldigvis er en tur rundt om øen på Ringvejen kun 52 kilometer, så der skal nok køres en hel del gange øen rundt, før den højere ø-pris rigtigt batter noget i brændstofbudgettet. Motorbrændstof er omkring halv pris i forhold til Danmark.

Vejtrafikken kan synes kaotisk og i turist-højsæson – fra jul til medio april og medio juli til udgangen af august – kan der være kødannelse i myldretid, typisk fra skolerne lukker klokken 15.30 og frem til klokken 19. Generelt bør man være forsigtig i trafikken, Samui er blandt de farligste områder i Thailand, hvis ikke det farligste.

Elnettet er i perioder højt belastet og kan være med ustabil spænding. Den er nominelt 220 volt, men mine tre faser ligger typisk mellem 190 og 240 volt og kan i – heldigvis kortere – perioder være under 100 volt og over 300 volt i spidser. Der forekommer mange såkaldte ”brown out”s, korte udfald i netspændingen, som kan være fra få sekunder til et par minutter. Derfor bør følsom elektronik og PC’er være tilsluttet via a UPS – Uninterruptible Power Supply – med nødstrømsbatteri, der dels holder netspændingen stabil og dels kan klare op til 10 minutters nødstrømsforsyning.

Ligeledes bør pumper og aircons have en såkaldt “phase protector”, hvor strømmen afbrydes hvis den er under eller over en fastsat grænse – for eksempel 15%, så fra 187 volt til 253 volt – og først genetableres efter et vist antal minutter, typisk fem, når netspændingen atter ligger stabilt indenfor det tilladte interval. Man kan også indkoble en automatisk spændingsregulator mellem net og elektronik, disse enheder er ofte på 500W til 1000W. Jeg havde nogle af dem i begyndelsen, men skiftede til relæer og UPS'er.

Vandforsyning kan både være offentlig, egen brønd, regnvand eller fra tankbil. Den offentlige vandforsyning – hvor den findes – kan være rationeret i tørre perioder, hvis vandreservoir blive drænet. Der bruges dels renset overfladevand, suppleret med noget reverse osmosis-filtreret havvand og dels en mindre rørledning fra fastlandet. En del vand leveres med tankbiler fra boringer i bakkerne, det er for øvrigt oftest fremragende vand. Selvom tankbil er en dyr løsning, koster dette vand pr. kubikmeter alligevel kun omkring det halve af, hvad vandforsyning koster hjemme i Danmark. Jeg opgav brønden og får alt mit vand som ”kildevand” fra bakkerne.

Dagrenovation er også et problem, ligesom i mange andre thailandske turistdestinationer, hvor infrastrukturen ikke kan følge med tilstrømningen af gæster. Skraldebilerne kommer kun på hovedstrøg, så bor man på et sidestrøg må man selv transportere sit affald til et opsamlingssted på et hovedstrøg. En del af disse steder kan godt synes lidt uhumske, set gennem danske briller.

Der er en masse, som har genbrugsværdi – ”recycling” – det er for nogle en levevej at åbne affaldssække og finde plast og aludåser med mere. Jeg sorterer mit affald og har en klar plastiksæk – så indholdet er synligt – til oplagt rent genbrug, såsom alu-dåser, glasflasker, plastikflasker, pap og papir med mere, herunder elektronik. Den slags er faktisk penge værd – du kan risikere, at en thailandsk samlever selv vil sælge det – men jeg lader den flinke skraldesamler score gevinsten. Beskidt eller tvivlsomt genbrug ryger derimod enten i den sorte affaldssæk eller stilles separat. Visne blade og lignende organisk samler jeg også separat, da affaldsindsamleren selv genbruger det til kompost.

Lejligheder, bungalow komplekser og villaer i et indhegnet område, har normalt et sted, hvor affald kan stilles, og sørger for, at det bliver afhentet. I nogle områder kan du få privat afhentning – det har jeg – hvor det hentes to gange om ugen inklusive mindre storskrald. Jeg betaler svarende til 100 kroner om måneden for renovation.

På en mindre ø, især hvis man bor kystnært, udsættes metaller for korrosion – i særdeleshed rust – på grund af havsalt. Vind kan føre saltpartikler ind på land, som saltspray eller luftbårne saltkrystaller, hvilket kan sprede korrosionseffekter pænt langt fra kystlinjen. Undersøgelser har vist, at saltspredningen kan ske selv adskilige kilometer fra en kyst. Så, vær forberedt på, at nogle ting forgår lidt hurtigere end forventet.
 

Mit Samui

Det var nogle venner, der i 2001 inviterede mig med på ferie i Thailand og lidt imod min egen vilje, fik mig med ned på en ø i den sydlige del af Thailandbugten og indlogeret i en backpacker-hytte på deres favoritstrand. Ingen af os havde dengang en fantasi om, at det blev ”min strand”. Ved siden af resortet med hytter lå en lille restaurant, der senere lukkede. Den købte jeg, fik revet den ned og fik bygget mit eget hus på grunden.

Der er mange fremragende steder at finde bopæl på Samui, alt efter personlige præferencer, men jeg faldt for ”min strand”, Maenam Beach, en cirka fem kilometer lang hestesko formet bugt på øens nordside. Stranden blev placeret på en 9. plads på en at Asiens Top10-lister over bedste strande, primært fordi den er meget ”privat”.

Med Koh Phangan som nabo, er det næsten som den nordsjællandske kyst et sted mellem Humlebæk og Ålsgårde, hvor udsigten er Sverige. Forskellen er imidlertid primært den brede sandstrand og helårs-tropevarmen. Der er naturligvis meget mindre skibstrafik end i Øresund, men af og til passerer et af de store krydstogtsskibe, som besøger Samui.

Indenfor en kort gåafstand fra mit hus, et par hundrede meter, er der et rigt udvalg af restauranter – hvis køkkenet holder fridag – døgnåbne supermarkeder og 7-Eleven, samt alskens andre butikker. Maenam har tillige to store byggemarkeder, hvis man skulle være gør-det-selv typen.

Natteliv i Chaweng, aftenmarked og trendy strandcafé i Fisherman Village, international lufthavn og færge til fastlandet, indkøbscenter og tre hypermarkeder i Bilka-størrelse, er alt sammen indenfor cirka 10-15 kilometers radius. Transport fordrer ofte eget transportmiddel i Thailand, for mit vedkommende en bil, men man kan godt klare sig med noget tohjulet.

Maenam er en af de oprindelige bosættelser. Jeg bor faktisk i China Town Maenam og mine thailandske naboer er kinesere, da øens oprindelige befolkning er Hainan-kinesere. De kom ad to omgange i 1600-tallet og 1800-tallet. Derfor er den gamle bydels tempel kinesisk, mens det buddhistiske tempel ligger på en lille bakke bag byen. Desuden er der et buddhistisk tempel i den vestlige ende af bugten. Der er også et kineser-tempel i Nathon, en anden af de oprindelige byer. Øens navn – ”sa mui” – tilskrives at betyde ”land ohøj” på Hainan-kinesisk.

Maenam er en fredelig by – selvom det meste af øen omkring den nordlige halvdel af Ringvejen er vokset sammen til én lang byzone – som går til ro omkring klokken 22. Frøer og tudser kan dog i perioder godt være vågne lidt længere og levere gratis koncert til ud på de små timer. Der kan også være lidt menneskeskabt festlarm en gang imellem, når et af øens omrejsende aftenmarkeder kommer forbi – et buddhistisk tempel afholder markedsuge to gange om året – hvor der er højlydt optræden med levende musik fra scenen til klokken et eller to om natten. Desuden kan der af og til være fest eller bryllup på stranden hos et af bugtens mange mange-stjernede hoteller. Det skal man bare tage med som en oplevelse og, hvis det er tempelmarked, smutte en tur derop. Om morgenen ved solopgang – især hvis man bor nær ved et af templerne – kan man nyde munkenes smukke morgenmesse.

Vi er alle forskellige, så hvad jeg og andre synes er ”paradis” – der står faktisk ”Welcome to paradise” på færgemolen i Nathon – er måske ikke det samme for dig. Derfor tjek både Samui og andre steder til sammenligning, før du beslutter, hvor du skal bo. Jeg anbefaler normalt, at prøve at bo flere steder af interesse – også helt lokalt – i nogle dage, en uge eller længere, både i den tørre periode og i regntid. Sidstnævnte er på Samui monsunsæsonen fra medio oktober til begyndelsen af januar.

Fotokredit: Resident Card, Bangkok Airways. Box Jelly Fish, The Nation Thailand. Alle øvrige fotos er egne.

---

Links til nævnte artikler:



Aktuelt…

Seneste tilføjelser…

Du kan følge andre danske i Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand, hvor du også kan kommentere og selv starte en tråd, hvis du bor i Thailand, påtænker at bosætte dig der, eller er trækfugl og opholder dig en del af året i Smilenes Land…