Adressen er nem at huske: ssbd.dk – klik ind på siden, for Thailands-viden...
Nej, ikke evangeliet man læser, men den i bogen fra vand forvandlede udgave, som er en let mousserende rosévin. Men da sådan en flaske koster omkring 700 baht hernede, så vil den daglige bordvin ofte blive noget lidt mere overkommeligt og tillige praktisk, i form af en såkaldt ”papvin”.
Thailand er kendt for, at vin er relativt dyrt. Heldigvis har man nedsat afgiften af hensyn til turister, der ligesom jeg, holder af et glas vin – eller to – til aftensmaden. Og der er faktisk udmærkede alternativer, alt afhængig af personlig smag og præferencer – men en del bordvin i Thailand er ikke helt rigtig druevin...
Hvad er bordvin
Bordvin – der af EU defineres, som «anonym konsumvin i modsætning til ofte mere komplekse aftapninger med strenge krav til oprindelse og kvalitet» – stammer fra det franske ”vin de table”, hvilket refererer til en vin, der er egnet til at blive serveret ved bordet i hverdagen. Det svarer til ”husets vin” på en restaurant, som normalt er en udvalgt udefineret, men ”drikkevenlig” billig vin, der kan tilbydes til en lav pris.
Du kan finde en rimeligt udvalg af 1½-liters poser og 2-3 liters papkartoner – her er der en pose indeni papkartonen, i dag populært kaldt ”Bag-in-Box” (BIB) på dansk i stedet for det tidligere udtryk, ”papvin” – med ”drikkevenlig” vin fra 200 til 300 baht pr. liter. Man regner normalt med seks glas på en ¾-liters helflaske, så det svarer til 25-40 baht for et glas på 12,5 cl. En importeret flaske tappet i oprindelseslandet koster typisk i omegnen af 600 baht – og opad i adskillige tussebaht-lejet – hvilket så bliver fra omkring tre-fire gange så meget eller meget mere pr. glas.
Prøv dig frem mellem de forskellige mærker, du kan sikkert finde en bordvin, du kan forliges med. Thailænderne foretrækker vin køleskabskold – og det er koldere en ”kælderkold” – hvilket måske ikke er så tosset endda, når det er varmt, også selvom det er en rødvin. Den friske franske ”Noveau” Beaujolaisrødvin drikkes jo også kold.
Same-same but different
Der er dog en forskel – bordvin i Thailand er nemlig oftest ”same-same but different” – de billigere vine er typisk et blandingsprodukt tilsat udefineret frugtvin.
Frugtvin er en alkoholisk drik fremstillet ved at fermentere anden frugt end druer, for eksempel æbler, bær eller ferskner. Frugtvin findes som både mousserende og stille – det vil sige uden bobler – samt i såvel søde som tørre varianter. Du kan finde et pænt udvalg af flasker med frugtvin i niveauet omkring 200 baht, da frugtvin ikke længere beskattes og har en lidt lavare alkoholafgift.
Selv om importtolden på vin bortfaldt i 2024 – for at promovere Thailand, som en førende turistdestination, med fokus på spiseoplevelser af høj kvalitet og med vægt på overkommelige priser – og druevine enkelt forklaret nu kun beskattes med 5% af værdien, vil en del billige vine alligevel være et blandingsprodukt. Det er vine, som er tappet på flaske eller karton i Thailand. Spiritusafgiften – baseret på liter ren alkohol – er lavere for frugtvin og madlavningsvin, på engelsk "cooking wine". For druevine er afgiften 1.000 baht pr. liter ren alkohol – i vin er alkoholprocenten typisk omkring 12, så en 0.75 flaske vil blive 90 baht i afgift (1000 x 0,12 x 0,75). For frugtvin er afgiften en anelse lavere, 900 baht pr. liter ren alkohol og for registreret madllavningsvin med under 15% alkovolvolumen er afgiften ned til en tiendel.
Ofte er billige vine fifty-fifty, halv druevin og halv frugtvin, hvorved spares 5% afgift af halvdelen, nemlig den afgiftsfri frugtvin, og en anelse lavere spiritusafgift baseret på alkoholvolumen. Derved spares der både afgift på alkohol og ingen skat på frugtvinen, der tillige er billigere at producere. Kan slutproduktet endda blive 10% alkohol i stedet for 12% – for eksempel ved tilsætte en frugtvin med lavere alkoholprocent – bliver de samlede afgifter yderligere en anelse lavere.
Hvis du har hørt forklaringer om, at banderolefarven angiver om vinens beskatning, så er det et levn fra ”fortiden”. De nye farver angiver rød – der kan synes orange – for importerede produkter og blå for lokalt fremstillede, sidstnævnte når vin for eksempel er blandet med lokalt fremstillet frugtvin. Men du er faktisk nødt til, at tjekke teksten på vinetiketten eller kartonen. Nogle skriver direkte ”fruit wine” eller ”fruit wine product” – frugtvin eller frugtvin produkt – andre kan have en lidt mere spøjs forklaring.
Du kan støde på udtrykket ”selected orchard fruits” – udvalgte frugter fra frugtplantager – på en vinetiket. En sådan tekst refererer normalt til tilstedeværelsen af smags- og aromanoter, der minder om æbler, pærer, ferskner eller andre stenfrugter, der kommer fra selve druerne, altså ikke fra tilsat frugt. Udtrykket "udvalgt" understreger, at disse frugtagtige noter er bevidst dyrket og ønskelige, hvilket skaber en kompleks, aromatisk profil.
Same-same but different: Når en vin i Thailand er mærket med "selected orchard fruits", indikerer det derimod, at drikken ikke er en 100% druevin, men en blanding af druevin med saft eller koncentrat fra andre frugter. Druevinen kan være importeret mens frugtvinen kan være lokalt fremstillet, som så blandes med den importerede vin.
Hvis du ikke var klar over dette og blot prøvede dig frem, ville du angiveligt slet ikke tænke over det. De blandede vine kan sagtens være ”drikkevenlige” – derfor sagde jeg indledningsvis, at det er ”alt afhængig af personlig smag og præferencer”.
Hvis dine præference er, at det skal være ren vin, så se efter at vinen er tappet i eksportlandet – det vi kalder ”slotsaftapning” for franske vine – og at ”fruit wine” eller ”selected orchard fruits” ikke er nævnt på emballagen. Det vil oftest være flasker, du skal søge, men der kan også være ren druevin på karton.
Det er smagen, det kommer an på
Min danske kærestes forældre foretrak at drikke fransk Chablis-vin, en tør og mineralsk hvidvin fra Chablis-regionen i Bourgogne, udelukkende fremstillet med Chardonnay-druer. Da de skulle på et længere ferieophold i USA var alternativet ”californisk Chablis”, der slet ikke passede til deres smag, men efter noget tid derovre blev de tilvænnet. Da de kom hjem igen og fik deres franske favorit, smagte den helt forkert.
Min pointe er, at du kan godt vænne dig til, at vin smager lidt anderledes, end den måske gjorde, når du drak vin hjemme i Danmark. De fysiske forhold – klima og kultur – gør det også nemmere, at acceptere forandring.
Da jeg kom til Samui – en ø i den sydlige del af Thailandsbugten – var der stort set ikke noget nemt tilgængeligt udvalg af vin. Og det der var, syntes jeg ikke, at jeg ville betale prisen for. Til gengæld fandtes der ”Spy Red”, en thailandsk wine cooler, en blanding af vin og frugtsaft tilsat soda (danskvand) – alkoholprocenten er den halve af vin, så omkring 5-6 procent. Wine cooler kom også til Danmark i 1970’erne og blev populær i 80’erne. Selv om Spy Red var i den søde ende, kunne den godt erstatte et glas vin til dinner og med en pris omkring 30 baht for en 0.25 cl. flaske, var den for mig et brugbart alternativ i mangel af bedre. Det var øl derimod ikke, da jeg ikke bryder mig om smagen og aldrig drikker den slags.
Men kort tid efter åbnede Tesco-Lotus heldigvis et hypermarked på øen – det første moderne selvbetjenings-supermarked og tilmed i Bilka-størrelse – og et udvalg af vin begyndte at dukke op.
Her er det så, at ”det er smagen, det kommer an på”, hvis du ikke vil betale for importerede slotsaftapninger. Jeg bruger bevidst dette ord, fordi vin – ifølge kendere – ikke blot er smagen, men også vinens historie og renommé. Hvis nu du får et fin fransk Bordeaux årgangsvis serveret i et glas helt anonymt, er det ikke sikkert den smager på samme eksklusive vis, som hvis den skænkes fra den slotsaftappede flaske – fænomenet kaldes ”missing bottle”.
The Missing Bottle Principle
Princippet om den manglende flaske – missing bottle – er et marketingkoncept, der illustrerer, hvordan forbrugernes opfattelse af et produkt påvirkes mere af branding og følelsesmæssige faktorer, end af produktets faktiske kvalitet eller smag. Det blev eksemplificeret i ”The Pepsi Challenge” i 1975, hvor blinde smagstests viste, at folk foretrak Pepsi frem for Coca-Cola, når drikkene blev serveret i anonyme hvide bægre. Men når mærkevare-etiketter blev afsløret, dominerede Coca-Colas stærke mærkevare-loyalitet forbrugernes præferencer. Princippet viser, at mange køber et produkt for dets historie, identitet og følelsesmæssige forbindelse – alt det, som et mærke skaber – hvilket former forventninger og loyalitet ud over logisk smagsvurdering.
Dette princip fremhæver, at forbrugere bedømmer produkter gennem overbevisninger, minder og sociale identitet, snarere end rent logisk vurdering, hvilket forklarer, hvorfor stærke brands kan få succes – Apple, Nike, Starbucks, Louis Vuitton, Mercedes og mange flere – selvom objektive produkttests kan favorisere konkurrenter.
Mine favoritvine
Hvis jeg ville bruge min opsparing på velkendte franske årgangsvine, kunne jeg faktisk godt drikke en sådan til den daglige dinner, men jeg vil hellere bruge opsparingen på noget andet. Så i stedet handler det om smagen.
Min hvide favorit er den friske, ”Holla Crisp White”, som jeg køber i Makro. Den koster knap 700 baht for tre liter, svarende til 35 kroner for en helflaske. Men, det er diskret bemærket på papkartonen, at det er en blandingsvin, altså blandet med frugtvin. Min gæster syntes også, det er en herlig frisk vin – de ved angiveligt ikke, at den er et blandingsprodukt.
Holla laver også en rødvin – blandet med frugtvin – den er til gengæld ikke min smag. Så vil jeg gerne give en slat mere for en rød karton, jeg bedre kan forliges med, eller få en ren importeret rødvin.
Min første smags reaktion var: Wow, ligesom tuneservin, smagen af de gamle franske vinstokke. Der var noget historie med, at frosten ødelagde vinen i Frankrig og man måtte plante ny. Heldigvis var de oprindelige gamle vinstokke også plantet i kolonierne Algier og Tunis. Vinkendere påstod dog, at vinen fra de oprindelige gamle vinstokke smagte bedre end de nyplantede i Frankrig. Flere vinslotte begyndte derfor, at tilsætte en anelse af algerier- eller tuneservin. Jeg genkendte smagen fra min vinter i Tunis og adskillige senere ture dertil.
Test vinsmagning
Jeg lavede en lille testsmagning med min søde kæreste, som holder meget af et glas rødvin. Det er tilsyneladende lidt status blandt thailandske damer, at drikke rødvin – oftest er det Mont Claire, som er en blandingsvin og derfor helt udenfor europæisk status-niveau – alligevel kan den dog sagtens smage udmærket som bordvin.
Så, som afkølet Noveau-stil kan The Old Town være et fremragende drikkevenligt rødt alternativ, hvis ikke man ønsker at forvandle formuen til slotsaftappet daglig dinner-vin.
Og er man til en forfriskende wine cooler, så er mærket Full Moon knap så sødt som Spy. En hvid Full Moon mikset 50/50 med ”rigtig” vin giver faktisk en dejlig frisk mousserende drik.
Du kan kommentere denne artikel, hvis du er medlem af Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand, ved at klikke her.
Aktuelt…
Seneste tilføjelser…
Du kan følge andre danske i Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand.png)
, hvor du også kan kommentere og selv starte en tråd, hvis du bor i Thailand, påtænker at bosætte dig der, eller er trækfugl og opholder dig en del af året i Smilenes Land…
160
