Amazing Thailand-historier har jeg mange af, men denne her – om de lækre uimodståelige, 5-stjernede dybstegte gourmet-insekter – er så en af de lidt mere prekære og nærmere "amazing Denmark", selv om den begyndte fremragende og heldigvis også fik en god slutning.
På de første to billeder viser jeg udvalget på et typisk aftenmarked, og det kan nok få tænderne til at løbe i vand hos de fleste. Jeg er så ikke lige "de fleste", og især ikke når de "labre larver" bliver serveret – græshopperne kan derimod godt nydes som erstatning for sprøde flæskesvær, hvis man ellers husker, at spytte ben og vinger ud. Vores unge pige i huset var derimod "de fleste" og kunne sagtens skippe dinner, hvis der kom kryb på bordet.
Dybstegte insekter bliver krydret og den slags tilføjelse er angiveligt – ligesom med Kentucky Fried Chicken's hemmelige krydderiblanding – nok det der medfører, at den ene insekt-entreprenørs varer er lidt mere gourmet end de andres, hvis man ikke, som min søde kæreste, gør det hele selv og har sin helt egen favorit-blanding. Desværre er "labre larver" ikke lige på mit menukort, men heldigvis kan jeg selv kokkerere, når den ret er dagens udvalg.
Det siges, at thailændere godt kan blive nærmest insekt-afhængige – mit råd med at tage en pose med ind i en gogo-klub, hvis man mangler kvindelig opmærksomhed, er altså ikke helt ved siden, det virker faktisk fremragende – så når min kæreste har været et par sommermåneder i Danmark, har der altid været insekter med og helst i håndbagagen, så de hverken bliver mast eller forsinket i tilfælde af, at bagagen ikke når frem til tiden.
Sådan udstyret rejste vi også hjem i juni 2006, og da jeg i årene forud tog pendler-ruten TG951/950 seks-syv gange om året, var THAI trætte af mig på "monkey class" og bortviste mig med et gyldent plastikkort, som kompensation for mine vedvarende sponsorater. Det medførte desværre stort set altid, at man måtte afgive sine ellers fremragende pladser og acceptere, at blive flyttet ud foran, hvilket også skete i juni 2006. Forskellen på den tur var bare, at prinsgemalen sad foran os – ja, nogle er altså lidt mere foran, end andre – på vej hjem fra en jubilæumsvisit hos den thailandske konge.
Da vi ankom tidligt om morgenen til Kastrup, blev vi lukket ud først, det vil sige lige efter prinsgemalen, men ved gaten stod der et par betjente med en hund. Ups, min kæreste og jeg blev beordret ind til siden, og der stod vi så i gabestok til offentligt skue, mens passagererne fra en proppet Jumbojet passerede forbi. Næsten alle vendte hovedet og så med foragt på disse to narkosmuglere, som politiet heldigvis havde fået fingre i.
Da flyet langt om længe var tømt vendte betjenten med hunden sig mod min kæreste og sagde: »Lad os så se, hvad der gemmer sig i den taske?«
Den blev åbnet og et par store plastikposer med dybstegte, velkrydrede insekter dukkede op – og en sniffer-hund, der ellers havde siddet noget så artigt, sprang frem med en savlende tunge ud af munden og store bedende øjne – betjentens strikse "dæk"-kommando blev modvilligt accepteret med et yderst sørgmodigt blik.
»May I give it some,« spurgte min kæreste?
»Nej,« svarede betjenten bestemt, »hunden må slet ikke reagere på sådan noget.«
Og så undskyldte betjentene høfligt, hvorefter vi fik lov at fortsætte ind til pas- og bagage tjek, til hundens store fortrydelse.
Trods denne lidt pinlige start, blev opholdet i det danske sommerland heldigvis fremragende. Og da man som bekendt skal lære af sine fejl, vil jeg varmt anbefale andre, der rejser sammen med en insektafhængig person, at udvise rettidig omhu, når det gælder medbragte thailandske insekt-snacks i forhold til lækkersultne danske narkohunde.
48